kartoffeltærte
Aftensmad

Kartoffeltærte med krydret kyllinge- og chorizofyld

af Emma Martiny 14. september 2017
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Hvis du har lyst til lunende comfort food, er dette lige sagen. Prøv at erstatte den klassiske mørdejsbund med en tærtebund af revne kartofler. Her får du opskriften på kartoffeltærte med krydret kyllinge- og chorizofyld

Kartoffeltærte med krydret kyllinge- og chorizofyld 

Tid: 45 minutter. Ovntid: 40 minutter Antal personer: 4   DET SKAL DU BRUGE 100 g chorizopølse 1 stort løg 3 fed hvidløg 1 spsk. røget paprika 2 tsk. stødt spidskommen 1 tsk. tørrede chiliflager 350 g kyllingefilet 1 dåse hakkede tomater 140 g tomatpuré 2 spsk. hvidvinseddike salt og friskkværnet peber 100 g cheddar  
  KARTOFFELBUND 400 g kartofler 1 æg 1 dl hvedemel ½ tsk. salt 1 springform, ca. 25 cm i diameter olie til formen  
  PRØV OGSÅ: Sød kartoffeltærte  

Opskrift - sådan laver du kartoffeltærte med krydret kyllinge- og chorizofyld 

  1. Skær chorizopølsen i tynde skiver, og rist dem i en gryde, til fedtet begynder at smelte. Pil og hak løg og hvidløg, og tilsæt begge dele. Tilsæt paprika, spidskommen og chiliflager, og vend rundt. Steg, til løgene er klare. Læg kyllingefilet i gryden, og hæld hakkede tomater og tomatpuré over. Læg låg på, og lad det simre i 30 minutter, indtil kødet er helt mørt.   2. KARTOFFELBUND: Tænd ovn-en på 175°. Skræl kartoflerne, og riv dem på den grove side af et rivejern. Bland de revne kartofler med æg, mel og salt i en skål til en klistret masse. Smør springformen med olie. Brug dine fingre eller en gaffel til at fordele kartoffelmassen i bunden og op ad kanterne i et jævnt lag. Sæt springformen i ovnen i 25 minutter, indtil bunden er fast og gylden.   3. Riv kyllingekødet i gryden fra hinanden med to gafler. Bring gryden i kog, og smag til med hvidvinseddike, salt og peber. Fyld grydens indhold i den bagte kartoffelbund, drys med revet cheddar, og sæt tærten tilbage i ovnen igen i 15 minutter, eller indtil osten er gylden.  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Græsk pastasalat – Få opskriften her

Onsdag: Perlespeltsalat med krebsehaler og avocado – Få opskriften her

Torsdag: Gnocchi med svampesauce og citron – Få opskriften her

Fredag: Bánh mi-bowl – Få opskriften her