Kartoffel-porre-suppe
Aftensmad

Kartoffel-porre-suppe med bacon-rugbrødknas

af Emma Martiny 28. september 2017
Foto: Nina Malling, skovdalnordic.com
En god portion kartoffel-porre-suppe med sprød bacon er ikke til at sige nej til. Knas af bacon og rugbrød giver et perfekt modsætning til suppens cremede konsistens. Her får du den bedste opskrift på nem kartoffel-porre-suppe.

En lækker, nem og flot ret, der passer fint ind i en travl hverdag, men som også sagtens kan tage sig flot ud som gæstemad.

Kartoffel-porre-suppe med bacondrys 

Tid: 35 minutter. Ovntid: 10 minutter Antal personer: 4   Til suppen skal du bruge:
  • ½ kg kartofler
  • 3-4 porrer 
  • 50 g smør
  • 1 l hønsebouillon
  • 1 dl piskefløde
  • 1 løg
  • salt og peber
  • 1 bundt purløg
 
  BACONKNAS
  • 75 g bacon
  • 4 skiver rugbrød
  • 1 spsk. olivenolie
 
  TIL SERVERING evt. ristet rugbrød eller groft brød   PRØV OGSÅ: Kartoffel-porre-suppe og sprøde ostebrød med æble  

Opskrift - sådan laver du kartoffel-porre-suppe med bacon-rugbrød-knas

Bacon-rugbrød-knas

  1. Tænd ovnen på 175°.
  2. Skær bacon i små tern, og steg dem sprøde på en pande.
  3. Lad baconen dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  4. Smuldr rugbrødet ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
  5. Vend brødkrummerne i olie, og rist dem i ovnen i ca. 10 minutter, til de er sprøde.
  6. Bland med bacon.

Suppen

  1. Skræl og skær kartoflerne — de skal være små tern.
  2. Rens og snit porrer — tynde skiver.
  3. Smelt smør i en gryde, og steg kartofler og porrer let — de skal ikke tage farve. 
  4. Tilsæt bouillon, og bring retten i kog. Lad suppen koge i ca. 15 minutter, til alt er mørt.
  5. Blend suppen cremet i en blender, og hæld den tilbage i gryden. Du kan også bruge stavblender direkte i gryden. 
  6. Tilsæt piskefløde, kog op, og smag til med salt og peber.
  7. Servér suppen toppet med finthakket purløg og baconknas og evt. ristet brød ved siden af.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Rugkernesalat med vaniljemarineret pære og blåskimmelost – Få opskriften her

Tirsdag: Souvlaki-wraps – Få opskriften her

Torsdag: Risottofad med kylling og fennikel – Få opskriften her

Fredag: Krydret lakseside med avocado-tomat-salsa – Få opskriften her