madplan, kotelet, salat, squash
Aftensmad

Kalvekotelet med løvstikkesmør og squashsalat

af Camilla Zarah Lawes 24. februar 2022
Foto: Columbus Leth
Madplan for uge 32: Ugens mandagsopskrift er kalvekotelet med løvstikkesmør og squashsalat. Få opskriften her
4 personer
Tid i alt 35 min

INGREDIENSER

  • 4 kalvekoteletter

SQUASHSALAT

  • 1 gul squash
  • ½ grøn squash
  • 300 g daddeltomater
  • 1 bundt basilikum
  • 25 g parmesan

CITRONDRESSING

  • ½ dl olivenolie
  • saft af ½ citron
  • salt og friskkværnet peber

LØVSTIKKESMØR

  • 125 g blødt smør
  • 6 spsk. friskhakket løvstikke
  • skal af ½ usprøjtet citron

TILBEHØR

  • 500 g nye kartofler

1. Tilbehør: Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand i ca. 15 minutter.

 

2. Løvstikkesmør: Rør smør sammen med løvstikke og fintrevet citronskal. Rul det til en pølse i bagepapir, og læg det i fryseren i 10 minutter.

 

3. Skær små snit i fedtkanten på koteletterne, og steg dem med fedtsiden nedad på en varm pande, til kanten er sprød og gylden. Læg koteletterne ned på panden, og steg dem færdige i 2-5 minutter på hver side.

 

4. Squashsalat: Skyl squashene, og skær dem i meget tynde skiver med en tyndskræller eller på et mandolinjern. Skyl og halvér tomaterne. Hak basilikum groft. Bland squash sammen med tomat-er og basilikum.

 

5. Citrondressing: Rør olie sammen med citronsaft, salt og peber. Vend squashsalat-en sammen med citron-dressingen.

 

6. Servering: Anret koteletterne med lidt løvstikkesmør, og servér med squashsalat drysset med friskhøvlet parmesan.

 

TIP: Løvstikkesmør er lækkert, men du kan evt. udskifte løvstikke med persille og 1 fed hvidløg.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Svinekød i krydret sauce med grillede grøntsager - Få opskriften her

Onsdag: Krydrede kødboller på spyd, og fennikelsalat med jordbær - Få opskriften her

Torsdag: Thailandsk nudelsalat med oksekød - Få opskriften her

Fredag: Muslinger med ingefærøl, løg og nye gulerødder - Få opskriften her