jordskokkesuppe
Annonce
Aftensmad

Jordskokkesuppe med ristede østershatte, purløg og groft brød

af Camilla Zarah Lawes 5. januar 2017
Foto: Columbus Leth
Det tager lidt tid at skrælle de knoldede jordskokker, men det er alt besværet værd. Her får du opskriften på jordskokkesuppe med ristede østershatte, purløg og groft brød

Jordskokkesuppe med ristede østershatte, purløg og groft brød  Tid: 30 minutter Antal personer: 4   DET SKAL DU BRUGE 1 løg 1 stor bagekartoffel 750 g jordskokker olivenolie til stegning 1 l hønsebouillon 3 kviste timian 1 dl piskefløde evt. 1 spsk. smør salt og friskkværnet peber     RISTEDE ØSTERSHATTE 100 g østershatte olivenolie til stegning salt   TIL SERVERING 1 bundt purløg groft brød   PRØV OGSÅ: Jordskokkesuppe med kammuslinger  

Opskrift - sådan laver du jordskokkesuppe med ristede østershatte, purløg og groft brød 

  1. Pil løget, og hak det fint. Skræl kartoffel og jordskokker, og skær dem i små tern. Steg dem sammen med løget i olie i en gryde, uden at de tager farve. Hæld bouillon ved, og bring gryden i kog. Tilsæt timiankviste. Kog suppen ved lav varme i ca. 15 minutter, til kartoffel og jordskokker er møre. Tag timiankviste op, og blend suppen i en blender eller med en stavblender direkte i gryden. Tilsæt fløde og evt. smør, og smag til med salt og peber.   2. RISTEDE ØSTERSHATTE: Rens østershattene (helst med en blød børste, uden brug af vand), og skær dem i lange strimler. Rist dem i olivenolie på en varm pande i 2-3 minutter. Drys med salt. Læg dem på et stykke fedtsugende papir.   3. SERVERING: Hæld suppen op i skåle; læg østershattene i suppen, og drys med finthakket purløg. Servér med groft brød til.  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Grønkålssalat med kylling og æbler – Få opskriften her

Tirsdag: Pizza med gedeost, rødbede og basilikumolie – Få opskriften her

Onsdag: Varmrøget laks med bagte rødbeder og butternutsquash – Få opskriften her

Fredag: Stegt lammefilet med perleotto og rodfrugter – Få opskriften her