lammefilet
Aftensmad

Stegt lammefilet med perleotto og rodfrugter

af Camilla Zarah Lawes 15. februar 2022
Foto: Columbus Leth
En risotto lavet på perlebyg er skøn som tilbehør til en balsamico-honning-glaseret lammefilet. Her får du opskriften på stegt lammefilet med perleotto og rodfrugter
3 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 200 g lammefilet
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 2 spsk. balsamicoeddike
  • 1 spsk. honning

PERLEOTTO MED RODFRUGTER

  • 1 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 3 gulerødder
  • 1 pastinak
  • 200 g knoldselleri
  • 200 g perlespelt
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 5 dl grøntsagsbouillon
  • ½ bundt bredbladet persille
  • 1 spsk. smør

TIL SERVERING

  • ½ bundt rosmarin
  • 100 g bøffelmozzarella

Opskrift - sådan laver du stegt lammefilet med perleotto og rodfrugter

 

1. PERLEOTTO MED RODFRUGTER: Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Skræl gulerødder, pastinak og knoldselleri, og skær dem i små tern. Steg løg, hvidløg og perlespelt i olie i en gryde i et par minutter. Hæld bouillon i gryden, lidt ad gangen, under omrøring. Lad spelten suge bouillonen helt til sig, inden du tilsætter mere. Fortsæt processen, indtil al bouillonen er brugt. Tilsæt rodfrugterne, når halvdelen af bouillonen er brugt, og lad rodfrugterne simre med, til de er al dente, og bouillonen er brugt op. Skyl persillen, og hak den groft. Rør persille og smør i perleottoen, og hold den varm indtil servering.

 

2. Krydr lammefilet med salt og peber, og steg den i olie på en pande i 5 minutter på hver side. Tilsæt balsamico og honning, vend kødet i blandingen på panden, og lad det stege i 5 minutter mere. Tag kødet af varmen, og skær det i tynde skiver.

 

3. SERVERING: Nip rosmarinen, og skær mozzarellaen i skiver. Anret tallerkener med lammekød og perleotto. Læg en mozzarellaskive på perleottoen, drys med rosmarin, og servér.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Grønkålssalat med kylling og æbler – Få opskriften her

Tirsdag: Pizza med gedeost, rødbede og basilikumolie – Få opskriften her

Onsdag: Varmrøget laks med bagte rødbeder og butternutsquash – Få opskriften her

Torsdag: Jordskokkesuppe med ristede østershatte, purløg og groft brød – Få opskriften her