Aftensmad

Glaseret and med ferskner

af Susanne Palmqvist 27. august 2010
Foto: Anders Schønnemann
Der er lidt pekingand over denne ret, hvor skindet glaseres med asiatisk hoisinsauce. Og det sødlige tilbehør passer rigtig godt til

(4 personer)2 friske andebrystergroft salt1 tsk. st. nellike2 spsk. hoisinsaucegroft kværnet peber4 friske ferskner eller nektariner1 bundt forårsløg, snittet på skrålidt olie1 spsk. citron- eller limesaftTILBEHØR:dampede kinesiske nudler og hoisinsauce til dipRids skindet på andebrysterne i smalle striber, helt ned til kødet. Gnid det med groft salt. Brun først med skindsiden nedad på en tør varm pande, til det er lysebrunt. Vend, og steg den anden side i 1-2 minutter. Læg dem i et lille fad på en rist. Gnid lidt nellike på skindet. Steg dem i ovnen ved 200° i ca. 10 minutter. Smør hoisinsaucen på, og steg eller gril i et par minutter mere. Mærk, om de er tilpas stegt. Tag dem ud, og lad dem stå i 5-10 minutter. Skær fersknerne/nektarinerne i store terninger, og snit forårsløgene på skrå med alt det grønne. Steg først frugterne i lidt olie 2 minutter, vend løg i, og kværn peber over. Steg i 1-2 minutter. Skær anden i tynde skiver, og anret oven på nektarinerne. Giv nudler og ekstra hoisinsauce til.

Du kan også sagtens pakke anden ind i tynde pandekager eller tortillaer a la Peking-versionen med snittede forårsløg, agurkestænger og hoisinsauce, hvis du har mere lyst til det. Saucen fås i de fleste større supermarkeder.

RELEVANTE LINKS

Pære Belle Helene