Aftensmad

Fiskefilet med kaperscreme og nye grøntsager

af Camilla Zarah Lawes 4. maj 2015
Foto: Columbus Leth
Madplan for uge 18: Ugens fredagsopskrift er fiskefilet med kaperscreme og nye grøntsager. Få opskriften her

Fiskefilet med kaperscreme og nye grøntsager til 4 personer (35 min)

Både kartofler, grøntsager og den sprøde fiskefilet får forrygende selskab af den skarpe kaperscreme.    DET SKAL DU BRUGE 8 fiskefileter salt og friskkværnet peber 1 dl rugmel smør + solsikkeolie til stegning 700 g store kogte kartofler 8 nye gulerødder 1 bundt forårsløg   KAPERSCREME 2 dl græsk yoghurt 30 g kapers 1 rødløg   TIL SERVERING 30 g kapers  

Opskrift - sådan laver du fiskefilet med kaperscreme og nye grøntsager

  1. Krydr fiskefileterne med salt og peber, og vend dem i rugmel. Steg dem 2 minutter på hver side på en varm pande med smør og olie. Tag fiskefileterne af panden, men gem stegefedtet på panden. Skær kartoflerne i grove stykker. Dryp mere olie på panden, og steg kartoflerne lysebrune. Krydr med salt og peber.   2. Kaperscreme: Rør yoghurt med kapers. Pil og hak rødløg helt fint. Gem lidt kapers og rødløg til drys, og rør resten i cremen.   3. Skrub de nye gulerødder. Rens forårsløgene, og skær dem i lange stykker på skrå. Kog gulerødderne i 2 minutter i vand med salt, tilsæt forårsløg, og kog i endnu 1 minut. Hæld vandet fra. Drys fisken med kapers og hakket rødløg, og servér med stegte kartofler, grøntsager og kaperscreme.  

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Frikadeller med couscous og myntecreme

Tirsdag: Grydestegt kylling med asparges

Onsdag: Sandwich med bøf og salat

Torsdag: Mørbradgryde med nye grøntsager