

Aftensmad
Bygkernesalat med hasselback-butternut og brunet smør
af Emma Martiny
27. september 2018
Foto: Winnie Methmann
Det er ikke kun kartofler, der kan laves efter hasselback-metoden. Prøv sødmefulde butternutsquash, og anret dem over en fyldig kernesalat. Her får du opskriften på bygkernesalat med hasselback-butternut og brunet smør
45 min 4 personer
Tid i alt 1 t og 15 min
DET SKAL DU BRUGE
- 1 butternutsquash
- 1 spsk. olivenolie
- salt
BYGKERNESALAT
- 4 dl bygkerner
- 25 g hasselnødder
- 30 g parmesan
- 1 bakke blandet salat
BRUNET SMØRDRESSING
- 1 håndfuld salvieblade
- 1 lille løg
- 50 g smør
- 1 spsk. hvidvinseddike
- 1 tsk. ahornsirup
- salt og friskkværnet peber
TIL SERVERING
- groft brød
Opskrift sådan laver du bygkernesalat med hasselback-butternut og brunet smør
1. Tænd ovnen på 180°. Halvér butternutsquashen på langs, og fjern kernerne. Skær lange snit i hver halvdel med en skarp kniv uden at skære hele vejen igennem græskarskallen. Læg de 2 halve butternutsquash med skærefladen opad på en bageplade beklædt med bagepapir, og pensl med olie. Krydr med salt, og sæt bagepladen i ovnen i 45 minutter, til butternutsquashene er flot gyldne. 2. BYGKERNESALAT: Kog bygkerner efter anvisningen på pakken, og afkøl let. Rist hasselnødder let på en tør pande, og hak dem meget groft. Høvl parmesan i tynde flager. 3. BRUNET SMØRDRESSING: Hak salvie fint. Pil og hak løg. Smelt smør i en dyb pande sammen med løg og salvie. Vend ofte rundt, og lad det stege i ca. 10 minutter, indtil de hakkede løg bliver gyldne, og der samler sig et lag brunet smør i bunden af panden. Hæld pandens indhold over i en skål. Rør eddike og sirup i skålen. Smag til med salt og peber, og rør godt. 4. BYGKERNESALAT, FORTSAT: Skyl salaten, og bland den med de kogte bygkerner på et fad. Drys hasselnødder og parmesanflager over. 5. SERVERING: Anret butternutsquash på fadet, og dryp brunet smørdressing over. Servér med lunet brød.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Frisk pasta med laks og spinat – Få opskriften her
Onsdag: Gulerodssuppe med sort quinoa - Få opskriften her