blomkålssuppe
Aftensmad

Blomkålssuppe med gurkemeje og ingefær

af Emma Martiny 3. marts 2018
Foto: Winnie Methmann
Denne smukke gule suppe er rig på antiinflammatoriske ingefær og gurkemeje, sødmen fra kokosmælk og syrligheden fra lime. Få opskriften på blomkålssuppe med gurkemeje og ingefær her
15 min 4 personer
Tid i alt 40 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 blomkål
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt
  • 1 stort løg
  • 1 cm frisk ingefær
  • 1 spsk. gurkemeje
  • 1 dåse kokosmælk
  • 3 dl grøntsagsbouillon
  • saft af 1 limefrugt
  • friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • groft surdejsbrød
  • 1 bundt radiser
  • sorte sesamfrø
  • 1 håndfuld mynte
  • ristede kokosflager

Opskrift - sådan laver du blomkålssuppe med gurkemeje og ingefær 

  1. Tænd ovnen på 200° Skær blomkålen i buketter, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend dem med 1 spsk. olie, og krydr let med salt. Bag blomkålen i ovnen i 15 minutter. Pil og hak løget. Skræl og riv ingefær fint. Svits løg og ingefær i 1 spsk. olie i en gryde, til løgene bliver klare. Tilsæt gurkemeje og de ristede blomkålsbuketter, og vend rundt. Hæld kokosmælk og bouillon i gryden, og bring retten i kog. Blend suppen med en stavblender, til den bliver jævn og cremet. Smag til med limesaft, salt og peber.   2. TIL SERVERING: Skær brødet i skiver, og rist dem på en brødrister. Rens radiserne, og skær dem i helt tynde skiver. Rist sesamfrø let på en tør pande. Top suppen med radiseskiver, sesamfrø, mynteblade og kokosflager. Servér med ristet brød til.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Spinatpandekager med varmrøget laks – Få opskriften her

Tirsdag: Krydrede kyllingelår med butterbean-hummus – Få opskriften her

Torsdag: Spansk pølseret – Få opskriften her

Fredag: Afrikansk lammegryde med gurkemeje-couscous – Få opskriften her