risotto
Aftensmad

Bagt risotto med svampe og bacon

21. december 2016
af Marie Melchior
Foto: Betina Hastoft
Gør risotto til verdens nemmeste ret ved at tilberede den i ovnen. Her får du opskriften på bagt risotto med svampe og bacon

Bagt risotto med svampe og bacon 

Tid: 15 minutter. Ovntid: 35-40 minutter Antal personer: 4  
  DET SKAL DU BRUGE 1 fed hvidløg 1 skalotteløg 150 g markchampignoner 1 spsk. olivenolie til stegning 200 g bacontern 150 g risottoris ½ l varm kyllingebouillon 100 g frisk babyspinat 50 g friskrevet parmesan 25 g smør salt og friskkværnet peber   PRØV OGSÅ: Risotto med gorgonzola og ærteskud  

Opskrift - sådan laver du bagt risotto med svampe og bacon 

  Tænd ovnen på 180°. Pil og hak hvidløg og skalotteløg. Rens champignonerne, skær stokken væk, og hak champignonerne groft. Steg løg og hvidløg klare i olie i en gryde. Tilsæt champignonerne, og steg videre, til de får farve. Tilsæt bacon, og steg den gylden. Fordel risene i en lille bradepande. Hæld varm bouillon over, og fordel svampeblandingen øverst. Dæk bradepanden til med alufolie, og bag retten i ovnen i 35-40 minutter, til risene er møre, men stadig har en lille smule bid. Tag fadet ud af ovnen. Skyl og tør babyspinat. Bland parmesan og smør i risottoen, og top med spinat. Krydr med salt og peber, og servér straks.  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Ingefær-kylling med cashewnødder og røde ris – Få opskriften her

Tirsdag: Grov rødbedetærte med gedeost og rødløg – Få opskriften her

Torsdag: Bagt torsk og butternutsquash med hummus og grønkål – Få opskriften her

Fredag: Lammeculotte med pistacienødder og kartoffel-selleri-gratin – Få opskriften her