Aftensmad

Bagel med laks og cream cheese

af Mai Knauer 29. marts 2022
af Mai Knauer
I denne uge byder vi på ægte amerikanermad. Her får du opskriften på bagel med laks og cream cheese
4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 store bagels
  • 1 rødløg
  • 1 icebergsalat
  • 4 store skiver røget laks

CREAM CHEESE

  • 200 g flødeost naturel
  • ½ dl fløde 13 %
  • 1 bundt purløg

Skal det gå lidt tjept med at få aftensmaden på bordet, er en fyldig sandwich en fin løsning.

1. Skær de 4 bagels over, og rist dem. Lad dem køle lidt af. Pil rødløget, og skær det i tynde skiver. Skyl og snit salaten.

 

2. Cream cheese: Rør flødeost sammen med fløde og finthakket purløg. Smør det på skærefladen af de ristede bagels.

 

3. Fordel salat, røget laks og løg oven på 4 af de halverede bagels, og læg den øverste del ovenpå. Servér straks.

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Miniburgere med bacon og avocado – Få opskriften her

Makaroni med ost og tomatsauce – Få opskriften her

BBQ-spareribs med søde kartofler – Få opskriften her

Waldorfsalat med vindruer, valnødder og bladselleri – Få opskriften her