Er ’plus size’ et nedladende ord?

Det var tilbage i 1922, at ordet plus size første gang blev brugt første gang om tøjstørrelser i kampagner fra det amerikanske tøjbrand Lane Bryant. Det skriver PLUS Model Magazine, der har taget debatten op. Men her mange år efter er det et ord, der (også) bruges til at beskrive kvinders kroppe – og det falder ikke i god jord hos alle.

Den amerikanske model Ashley Graham er en af de (ja, undskyld) plus size-modeller, der opponerer mod netop at blive kaldt det. Hun vil ikke sættes i en kasse med et særligt prædikat på. Hun vil bare kaldes model. Eller sit eget ord: ”curvysexylicious”.

Læs også: Tess Holliday: "Der mangler flere modeller i str. 52"

Den australske model Stefania Ferrario melder sig også i koret af modstandere mod brugen af plus size-begrebet. Selv er hun en str. 38, og typisk bruges begrebet i detailhandlen om kvinder, der er en størrelse 42/44 og op, men mange steder skal modellerne ikke meget over en str. 36, før modebranchen klassificerer dem som plus size. Og netop det har fået Ferrario på barrikaderne. Den 23-årige model har nemlig gjort andet end bare at fortælle om sin aversion mod mærkatet plus size. Hun har direkte bedt modehusene om at stoppe brugen af ordet, da de, synes hun, dermed indikerer, at plus size er noget, der ligger uden for normalbegrebet. Stefania Ferrario er også kvinden bag bevægelsen #DropThePlus, og i 2015 satte hun sig selv i front med et billede, hvor hun skrev ”I’m a model” hen over maven. Underforstået: ikke en plus size-model – bare en model!

Læs også: Er der for meget fokus på timeglasfiguren?

Stå sammen

Chefredaktøren på PLUS Model Magazine, Madeline Jones, er ikke enig. Hun synes, at Ashley Graham og andre, der er modstandere af plus size-begrebet, er på gal kurs.

- Der er så mange vigtige emner, der er brug for at blive diskuteret. Anti-mobning, diskrimination, kropsglæde, og her taler vi så om at skaffe os af med en term, der har bragt os sammen og har skabt en masse karrierer i branchen. Ashley Graham er en smuk model, men hun taler ikke for mig, og jeg er skuffet over, at hun har gjort dette til sin platform, når hun kunne have brugt sin status til at bringe branchen sammen og ikke hive den fra hinanden.

PLUS Model Magazine stiller desuden det relevante spørgsmål: Er det termen plus size, der er noget galt med? Eller hvordan størrelse generelt bliver opfattet i modebranchen? De påpeger, at når 67 % af de amerikanske kvinder er en størrelse 44, er det indlysende, at modeller i str. 38 ikke ønsker at blive kaldt plus size, da de jo ligger under den gennemsnitlige vægt.

Læs også: Fransk lov forbyder brug af undervægtige modeller

Når dette er sagt, så undrer det PLUS Model Magazine, at modellerne tilsyneladende havde det fint med plus size-begrebet, da de startede deres karrierer hos kunderne – mange af dem har jo skabt sig bemærkelsesværdigt store karrierer som plus size-modeller, men betyder deres afstandtagen fra begrebet, at de ikke længere vil være modeller for plus size-brands?

Plus size er ikke en beskrivelse – det er et fællesskab

For PLUS Model Magazine er plus size-ordet ikke bare en beskrivelse – det er et fællesskab. Og er du modstander af ordet, ja, så er du også modstander af dette fællesskab. Og mange er faktisk yderst stolte af bære dette mærkat i en verden, der udskammer dem og kritiserer deres størrelse. Det har givet dem styrke og selvtillid og har hjulpet dem til at acceptere deres krop, som den er.

PLUS Model Magazine lister i øvrigt tre områder, der skal med i overvejelserne, inden man beslutter at affeje plus size-ordet:

#1 Shopping

Kvinder bruger forskellige størrelser – nogle store, nogle små. Der er brug for et ord til at beskrive de store størrelser. Og er ”extended size” f.eks. et bedre ord end ”plus size”?

#2 Modelbranchen

Som nævnt før bliver alle modeller over en str. 36 mange steder betegnet plus size modeller, og derfor bliver mange af dem stødt over at få betegnelsen – for den er jo ikke korrekt! Men der er også de større modeller, der intet har imod det, som f.eks. Tess Holliday, Fluvia Lacerda (som ses herunder) og Alex Larosa. Tværtimod er de stolte af det fællesskab, de er med i qua deres plus sizes.

Det er branchen som helhed, der må reevaluere sit syn på størrelser. En str. 36 er ikke plus size. Så problemet er ikke ordet – det er, at branchen bruger det om personer, der ikke er plus size.

Læs også: Inde i ethvert prøverum står hver dag kvinder, der føler sig forkerte

#3 Hvordan ordet influerer på unge piger og kropsopfattelse i det hele taget

Hvad fortæller det de unge piger, der shopper i plus size-afdelingerne, at en af deres idoler, som f.eks. Ashley Graham, tager afstand fra ordet og vil have det erstattet af f.eks. ”curvysexylicious”? Ifølge PLUS Model Magazine kan resultatet være, at de føler sig forkerte – og er ”curvysexylicious” overhovedet et ord, der burde bruges om unge piger?

Ja, debatten om ordet plus size fortsætter nok – og vi følger med.