3 kvinder fortæller åbent om det at være sex afhængig
Kærlighed og sex

Sex afhængig

af Line Hvid 27. oktober 2012
Vi kender alle til misbrug i forbindelse med alkohol, stoffer og mad, men hvad med sex? Mød tre kvinder der åbent fortæller om deres sex afhængighed.

3 kvinders historie om det at være sex afhængig

Sex fem gange hver dag

Laila, 41I over to år levede Laila et liv, hvor sex styrede alt. Nogle dage dyrkede hun sex fem gange om dagen med forskellige mænd, og hendes store sexbehov gjorde, at hun svigtede sine børn. Hun blev afhængig af sex, præcis som når en stofmisbruger konstant tænker på sit næste fix. For omkring 10 år siden blev Laila skilt fra manden, som hun havde to børn med. Den store forandring gjorde, at hun udviklede en afhængighed af sex.

Læs også : Det synes mændene er det værste ved kvinder

 

Svigtet som barn

"Jeg har været i terapi og fundet frem til, at en af årsagerne til mine problemer med sex er et svigt i min barndom. Efter mine forældre blev skilt, måtte jeg tage mig af min mor og mine søskende. Jeg fik alt for tidligt alt for meget ansvar og lærte ikke at sætte grænser over for andre mennesker." Ligesom Laila blev svigtet som barn, må hun den dag i dag indse, at hun også selv har svigtet sine egne børn. Det er den værste konsekvens, hendes sexmisbrug har haft.

 

 

Tilde blev besat af mænd

Tilde, 46

Sex og kærlighed blev to uforenelige størrelser for Tilde, da hun og hendes eksmand udviklede et tvangsmæssigt afhængighedsforhold. Med to forliste ægteskaber og tre børn i bagagen begyndte Tilde først som 40-årig at finde ud af, hvorfor hun havde så store problemer med kærlighed og sex. I sit første ægteskab var hun næsten altid besat af eller forelsket i en anden mand. Det førte i sidste ende til, at hun blev skilt fra sin mand, fordi hun var ham utro.

Dårlig start på sexlivet

Hun fortsatte forholdet til den mand, hun havde en affære med, og dette endte med at blive en følelsesmæssig glidebane for Tilde. "Jeg har hele mit liv sagt, at jeg havde en dårlig start på sexlivet. Derfor har jeg altid higet voldsomt efter det nære forhold, men når det kom for tæt på, har jeg gjort alt for at støde det væk. Jeg kunne ikke håndtere mine egne følelser."

I dag har hun været i behandling i 10 år. Hun kommer stadig jævnligt i selvhjælpsgruppen og har fået et helt nyt og spændende liv og et sundt forhold, hvor hun godt kan håndtere både den fysiske og psykiske intimitet.

 

 

Denice tænder på porno

Denice, 22 år

22-årige Denice nyder sit arbejde som pornoskuespiller. Hun får orgasme under hver en optagelse, og hun ville ikke kunne undvære alt det sex, som hun får i sin hverdag. Hun erkender, at hun er afhængig, men hun mener ikke, at det er et problem.

Hun er glad for sit job som pornoskuespiller og ønsker ikke, at nogen skal have ondt af hende. Hun har medvirket i pornofilm, siden hun var 18 år gammel, og er i dag et af de største navne i Danmark. "For mig er det et arbejde lige som alle mulige andre former for arbejde. Jeg har altid haft en god sexappetit, så hvorfor ikke arbejde med noget, man rent faktisk nyder?" siger Denice.

Sex for sjov

Hun føler sagtens, at hun kan adskille sit private og professionelle sexliv. "Jeg forstår ikke, hvorfor sex nødvendigvis skal være med Mr. Right, vin og stearinlys. Sex er også et dyrisk instinkt og behøver ikke altid at blive taget så seriøst", lyder det fra den unge pornoskuespiller, som for alt i verden ikke ville undvære sit arbejdsliv fyldt med sex, sjov og penge.

Læs også : Diana har haft sex med 6000 mænd