
Slip bekymringerne, og baby sover bedre
15. september 2009Det er nok først, når man står med et barn, der skriger og bare ikke vil falde i søvn, at man for alvor begynder at tænke i løsninger. Men ifølge en ny undersøgelse er det faktisk alt for sent. Hvis du under din graviditet har følt dig overbevist om, at du nok får et barn, der ikke vil sove - jamen, så får babyen også problemer med søvnen.
Læs mere: Hjælp baby til at sove - 10 tricks
Man fandt på Tel-Aviv Universitet samtidig ud af, at hvis den gravide kvinde troede på, at det var vigtigt at sætte grænser og ikke blive for pylret ved sengetid, så ville den nyfødte ofte sove bedre. Undersøgelsen fulgte 85 kvinder under og efter graviditeten. De kvinder, der var mest bekymrede, endte altså op med børn, der havde svært ved at sove. Årsagen til dette er naturligvis, at det, en mor tror før fødslen, påvirker hendes opførsel og følelser efter fødslen. Og det kommer så til at påvirke babyen.
Læs mere: Baby lærer at sove bedst i sin egen seng
Indstillingen om at man bør trøste sit barn meget om natten, førte til mødre der holdt dem meget om natten og sov med dem i deres egen seng. Og det gjorde altså, at børnene sov dårligere. Så ifølge disse resultater er opskriften på et barn med et godt sovehjerte altså: Tro på at sætte grænser allerede inden fødslen og vær positiv og tænk, at det nok skal gå. Men, men nu er det her jo altså en generel undersøgelse. Står du lige som millioner andre kvinder med et barn der skriger og skråler og ikke vil sove, så KAN der også være andre årsager end din personlige indstilling under graviditeten.
Læs mere: Barnets søvnbehov