

Skræmmende video: Så farligt er vintertøj i autostolen
15. december 2015MAMA.dk har tidligere bragt en artikel om, at det kan være forbundet med livsfare, når børn bærer vintertøj i autostolen.
Det tykke vintertøj fylder nemlig autostolen så 'godt' ud, at det ikke kan lade sig gøre at stramme selerne optimalt - og under en kollision vil luften desuden blive presset ud af vintertøjet, så selerne bliver endnu løsere.
Guide: Sådan finder du den rigtige autostol
Skræmmende crash test
En video af en ny crash test fra et laboratorium i Michigan, USA, viser netop denne situation.
I videoen ser man således, hvordan en testdukke i barnestørrelse tilsyneladende er godt fastspændt til en autostol i sit vintertøj. Men ved en kollision med blot 30 miles i timen (ca. 48 km/t), bliver dukken slynget ud af såvel selerne som sit vintertøj og ryger fremad i sædet med en fart, der kan være livsfarlig for barnet.
Du kan se den tankevækkende video her >> (Du skal ca. 1.30 minutter ind i videoen for at se crash testen):

Sådan undgår du, at barnet fryser uden sit vintertøj
For at undgå, at dit barn må sidde og fryse i de første par minutter, mens bilen bliver varm, kan du prøve følgende råd:
1. Giv barnet en almindelig (termo)jakke eller fleecetrøje på og put et varmt tæppe over barnet i bilen.
2. Anskaf evt. en god, varm kørepose, som er speciallavet til børn i autostole.
3. Giv evt. barnet jakken omvendt på, så barnet er spændt fast under jakken og har jakken uden på selerne.
Her får du gode rabatter på autostole + tilbehør til autostole >> (Skriv 'autostol' i søgefeltet)
Læs også:
Vidste du? Så længe bør dit barn sidde bagudvendt i sin autostol
Hvornår skal man skifte til en større autostol?
Kend reglerne for børn i bilen
Se også:
Få billigere babyustyr - 8 tips: