

Dit barns søvnbehov (0-3 år)
25. august 20140-2 måneder (Søvn i alt: 16-20 timer)
Der er endnu ingen rytme for søvn. Rytmen styres af måltiderne. Det er normalt, at nat og dag er byttet om. Først efter to til fire måneder begynder en døgnrytme at tegne sig.
2-12 måneder (Søvn om natten: 9-12 timer - Søvn om dagen: 2-4½ timer)
Barnet har en rytme for søvn, men det er naturligt med fire til seks opvågninger per nat. Omkring kravlealderen og igen omkring gåalderen bliver barnet mere bevidst og vågner ofte uroligt op.
Tryghedsting begynder at være vigtige: Sut, sutteflaske, sutteklud, sovedyr, mors hår, fars pegefinger. Barnet vågner tit om natten og har svært ved at falde i søvn.
'Headbanging', hvor baby støder hovedet mod puden eller sengen, og 'body rocking', hvor baby ruller kroppen fra side til side, er almindeligt hos 66 procent af ni måneder gamle babyer og er altså ikke tegn på, at der er noget galt. Tilsyneladende er der tale om en slags afslapningsøvelse, som barnet har lært sig for at falde i søvn.
10 tricks til at få baby til at sove
1-3 år (Søvn om natten: 12-13 timer - Søvn om dagen: 1-2 timer)
Barnet kan stadig være vågen om natten, vil ikke i seng, har måske svært ved at falde i søvn og fortætter med "headbanging". Altsammen almindeligt.
Ved treårsalderen bliver barnet endnu mere bevidst, men det har svært ved at adskille fantasi og virkelighed, og det bliver derfor let skræmt og utryg, hvis det for eksempel har set noget uhyggeligt i TVavisen eller et billede i en avis. Tal med barnet om det, og berolig det.
Sådan får du din nyfødte til at sove - Se videoguiden