Skældud er skadeligt for børn, advarer eksperter.
Familieliv

Skældud er lige så slemt som at slå

af Anne Romanelli 23. februar 2016
Ifølge børneforsker Erik Sigsgaard rammer skældud børn lige så hårdt, som hvis de bliver slået.

Skældud skader

Noget af det allervigtigste for børn er, at de ikke bliver skældt ud. Det siger børnene selv, og det har de helt ret i, mener børneforsker Erik Sigsgaard.

Læs også: Så ofte får børn skældud

- Børnene opfatter skældud som, at de voksne slår med stemmen. Det er magtanvendelse, og det er meget ubehageligt for børnene. Det handler meget om synet på børnene. Børn har krav på at blive behandlet med respekt. Hvis atmosfæren i hjemmet er præget af varme, glæde og nærhed, så vil en enkelt svipser ikke skade meget, særligt ikke, hvis far eller mor viser og siger, at de beklager. Men er atmosfæren præget af strenghed, pligt, bebrejdelser og konsekvens, så vil skældud få karakter af fordømmelse, skyld og skam, og barnet og dets forhold til forældrene vil tage skade, siger han til Politiken.

Hvad er alternativet til skældud? 

Men hvad skal man så gøre i stedet, hvis barnet ikke har opført sig ordentligt og har brug for irettesættelse?

Læs også: Psykolog: Skældud skader - gør dette i stedet!

Erik Sigsgaard mener her, at vi rent faktisk kan lære af børnenes egne forslag:

- De siger: De voksne skal bare sige det almindeligt og sige tingene igen. I min forskning var det barn efter barn, der sagde det. De kan ikke lide, når de voksnes stemmer bliver høje med en hård tone og en bebrejdende klang. Det, som børnene egentlig taler om, er et ønske om menneskelig tålmodighed. Gør dig klart, at du måske kan tvinge din vilje igennem på kort sigt med skældud, men at meget skældud skader barnet, svækker jeres trygge nærhed og truer jeres relation på sigt, advarer han.

Her kan du købe Erik Sigsgaards bog 'Skæld mindre ud' >>

 

Skældud skaber selvforagt

Den svenske foredragsholder Petra Krantz Lindgren underviser i konflikthåndtering netop i forhold til børn. Hun er enig i, at skældud er dybt skadeligt.

- Den skaber frygt og skam i barnet. Skammen afføder selvforagt, og frygten gør det vanskeligt for barnet at forstå, hvad den voksne siger. Eftersom skældud næsten altid af barnet opleves som uretfærdigt, skader det også dets forhold til den voksne. Barnet føler foragt og modstand, får hævntanker og begynder at lyve, at få hemmeligheder og at skyde skylden fra sig for at undgå endnu mere skældud. På den måde modvirker gentagne udskældninger lige præcis det mål, mange forældre håber på at nå - børn, som viser respekt og tager ansvar, forklarer hun.

Læs også: Skældud skader - her er 4 gode alternativer

Børn vil gerne gøre det rigtige

Petra Krantz Lindgren understreger, at børn faktisk typisk gerne vil gøre ’det rigtige’ og samarbejde.

Til tider ved de bare ikke, hvad der er det rigtige at gøre, eller de glemmer det eller formår ikke at gøre det:

- I ingen af disse tilfælde er der brug for at skælde ud. Det, der er brug for, er, at vi i en respektfuld tone fortæller, hvordan barnets handlinger påvirker andre mennesker, at vi husker børnene på det og sammen med dem forsøger at finde frem til løsninger, der fungerer for alle. Det vigtigste spørgsmål er, hvordan vreden kommer til udtryk. Sender jeg et signal, der siger: ’Det her er vigtigt for mig. Det her kan jeg ikke acceptere, fordi ...’? Eller sender jeg et signal, der siger: ’Du duer ikke. Du skulle skamme dig. Du burde vide bedre’? Der er stor forskel. Det første signal kan vække et barns empati. Det andet vækker frygt og skam. Når barnet ikke får støtte, eller endda får at vide af de voksne, det er knyttet til, at det skal skamme sig, trækker det sig tilbage og lukker af for sine følelser, fortæller hun.

Læs også: Derfor bør du ikke sende dit vrede barn ind på værelset

Tæm dit barns raserianfald - 12 tips:

Det er måske lettere sagt end gjort, men opdragelseseksperter er ret enige om dette punkt. - Bevar roen under dit barns raseriudbrud, ellers indleder du bare en magtkamp, og tingene eskalerer. Og børn har ofte også bare raserianfald for at få opmærksomhed, hvilket de jo så opnår, siger den anerkendte børnepsykolog Dr. Hoecker. - Når du taler roligt, viser du, at du ikke lader dig påvirke af barnets raseri – og du er samtidig et godt eksempel for dit barn.
- Når dit barn ‘flipper ud’, er det bogstaveligt talt ude af sig selv. Hans følelser har taget over, og den del af hjernen, der træffer fornuftige valg, er sat ud af spil. Derfor hjælper det ikke noget at tale ham til fornuft. Faktisk vil alt, du gør, bare forværre situationen. Vent, til barnet er faldet ned, før du begynder at tale med ham, siger opdragelsesekspert Alan Kazdin. Og husk til gengæld at rose dit barn, når det opfører sig pænt!
- Nogle gange har et barn bare brug for at få sin vrede ud. Så lad ham!, siger opdragelseseksperten Linda Pearson. - Jeg tror meget på denne løsning, da børnene får deres følelser udtrykt, hvorefter de selv lærer at falde til ro og vinde selvkontrollen igen. Og det sker typisk inden for en overskuelig tidsramme.
- Dette gælder børn under to år, siger børnepsykologen Dr. Hoecker. - Børn i denne alder har normalt et ordforråd på under 50 ord og kan ikke sætte mere end to af dem sammen ad gangen. Prøv at lære dit barn nogle fingertegn for f.eks. sult, tørst, træthed osv., eller bed det pege på, hvad det har behov for. Så kan i måske kommunikere bedre og derved komme et raseriudbrud i forkøbet.
- Børn kan typisk ikke holde deres opmærksomhed rettet mod noget i særligt lang tid af gangen, så de er typisk også ret lette af aflede. Få dit barn til at glemme, at det er rasende, ved at invitere dem med til en anden aktivitet. Og det hjælper altid, hvis du lyder meget entusiastisk: ’Prøv lige at se, hvor fjollet den bamse ser ud! Lad os lige hilse på ham sammen!’, siger børnepsykolog Ray Levi. At holde dit barn beskæftiget med aktiviteter på f.eks. indkøbsture – ved måske at hjælpe mor med at skubbe vognen – kan også forhindre mange sammenbrud.
- Dette er måske det sidste, du har lyst til, når dit barn raser ud, men det kan virkelig hjælpe med at berolige ham, siger børnepsykolog Ray Levi. - Jeg taler om et stort, fast knus, ikke et sødt lille kram. Og sig ikke noget, når du gør det. Knus får børn til at føle sig sikre og lader dem vide, at du holder af dem, selvom I ikke lige er enige.
- At være træt eller sulten er nogle er de største grunde til raseriudbrud, siger børnepsykolog Ray Levi. - Forældre kommer ofte til mig og undrer sig over, at deres børn har daglige sammenbrud, og det viser sig, at de ofte sker på samme tidspunkt af dagen: Før frokost eller sovetid eller tidligt på aftenen. Og det er ikke tilfældigt! Tænk på, hvor gnavne vi voksne selv bliver, når vi er sultne eller trætte.
- Nogle situationer er bare en stor prøvelse for dit barn – som f.eks. at sidde stille på en restaurant. Erkend, når du beder dit barn om ret så meget for dets alder, og hav en belønning klar: ’Mor vil godt bede dig om at sidde pænt og spise din mad. Jeg tror virkelig på, at du kan klare det! Og hvis du gør, så må du se tegnefilm, når vi kommer hjem’, siger opdragelsesekspert Dr. Pearson. Men luft belønningen i forvejen og ikke under et raserianfald! Og mind barnet om den belønning, det har at miste, hvis et udbrud er undervejs.
- De fleste forældre frygter naturligvis offentlige raseriudbrud. Men husk, at frygten kan få dig til at træffe beslutninger, som bare vil føre til flere udbrud, siger opdragelsesekspert Alan Kazdin. - Selv små børn er snu, og hvis du bliver stresset, vred eller giver efter for at undgå et udbrud, så vil dit barn straks fange den og tænke ’Det virker’! Smør i stedet et smil på læben. Studier viser desuden, at det eneste, folk dømmer i forbindelse med et barns raserianfald, er din reaktion på det.
At flytte barnet væk fra ’scenen for anfaldet’ kan få dem til at komme på nye tanker. - Du får barnet væk fra dét, som skabte hysteriet, og når du samtidig løfter hende op og holder om hende, kan den fysiske kontakt være med til at få hende til at falde ned, siger børnepsykolog Ray Levi. Tag også gerne en 'time-in' sammen et andet sted end der, hvor hun blev rasende til at begynde med.
- Måske tror nogle, at det ikke gør så meget at lade sit barn få en småkage før aftensmad, hvis det 'bare er denne ene gang'. Men det vil bare forvirre og frustrere dit barn, hvis det så ikke må næste gang, og få det til at insistere voldsomt, indtil det sker. Det er vigtigt at sætte grænser og følge dem igen og igen, siger børnepsykolog  Gregory Oliver. Det kræver også, at du og din partner er enige om reglerne. Lad dit barn forstå, at det ikke kan betale sig at flippe ud.
- Hvis du hele tiden siger nej til dit barn, bliver ordet til sidst aldeles udvandet, og barnet hører det ikke, eller han begynder selv at bruge det i flæng. Gem ordet 'nej' til de situationer, hvor det er virkeligt nødvendigt som i tilfælde, hvor sikkerheden er på spil, råder børnepsykologen Deborah Roth Ledley. - Når du bare vil have dit barn til at beholde sine sko på i bilen, sig så: ’Bare behold dem på, til vi kommer hjem, og så kan du løbe rundt uden sko, alt det du vil.