Familieliv

Ekspert: Teknik til gidselforhandling er ideel i børneopdragelsen

6. januar 2016
af Anne Romanelli
FBI-ekspert i gidselforhandlinger mener, at forældre også kan bruge teknikkerne fra gidselsituationer til at løse eventuelle konflikter med deres børn.
De fleste forældre oplever sikkert, at der er nogle situationer, hvor konflikter med børnene eskalerer og virker umulige at løse.   Her kan det være en god idé at benytte de samme teknikker, som gidselforhandlere bruger i gidselsituationer. Det mener i hvert fald FBI’s gidselekspert Chris Voss.   Lyt til problemet – uanset om du er enig eller ej   Han forklarer, at uenigheder mellem forældre og børn ofte kommer ud af kontrol, når de voksne ikke lytter til barnet og prøver at forstå dets problem – uanset om de er enige eller ej.    Læs også: Her er hemmeligheden bag velopdragne børn   - Idéen er at lytte til, hvad den anden side har at sige. Det er en slags opdagelsesproces for begge sider. For det første er du i gang med at finde ud af, hvad der er vigtigt for dem, og for det andet, så prøver du at hjælpe dem med at høre, hvad de siger, for at finde ud af, om det, de siger, egentlig giver mening for dem, siger han til Time Magazine ifølge bt.dk.   På den måde føler barnet – såvel som gidseltageren – sig hørt, og det gør det lettere at finde en løsning på problemet og konflikten.   

4 simple råd til konfliktløsning

  FBI-eksperten giver følgende gode og simple råd til, hvordan man kan gå frem i konfliktsituationer:   1. Lyt opmærksomt til 'modparten'. Alle har brug for at føle sig set og hørt.  2. Anerkend ’modpartens’ følelser. Genfortæl, hvad barnet sagde, og vis, at du forstår dets ståsted. 3. Italesæt 'modpartens' følelser. Sig f.eks. ’Det lyder, som om, du synes, det er unfair.' Det får barnet til at slappe af. 4. Stil spørgsmål. Vis, at du i hvert fald gerne vil være med til at løse barnets underliggende følelsesmæssige behov – uden at diskutere, hvorvidt de er logiske.   MAMA.dk anbefaler: I bogen 'Skæld mindre ud' får du gode råd til, hvordan du kan begrænse skældud og i stedet omgås dine børn på en kærlig og anerkende måde. Køb bogen her >>