Familieliv

Sådan sætter du grænser for dit barn

af Anne Romanelli 13. oktober 2015
Hvordan sætter man grænser for sit barn, når barnet siger grimme ting, larmer for højt, bliver hysterisk eller nægter at rydde op? Og i hvilken alder skal man sætte ind? Få svaret her.

Søndagsavisen har samlet en række scenarier, som er typiske i børnefamilien. Scenarier, hvor barnet ikke opfører sig helt så eksemplarisk, og hvor forældrene måske står rådvilde tilbage.

For hvordan sætter man egentlig grænser, når barnet siger grimme ting, larmer for højt, bliver hysterisk eller nægter at rydde op? Og i hvilken alder skal man sætte ind?

Vær handlingsanvisende – og tag barnets alder i betragtning

Det svarer familievejleder Lola Jensen på i nedenstående eksempler. Hun understreger, at ’sætte grænser’ ikke betyder, at man skal råbe ad barnet, sige ‘nu stopper du’ eller bebrejde barnet. Men man skal være tydelig og handlingsanvisende – og tage barnets alder i betragtning:

- Man skal helst sætte ind, fra børnene er store nok til at forstå regler, men inden det bliver for sent. Det vil sige mellem cirka 3 ½ og 8-10 år. Og man skal ikke foretage alle ændringer på én gang, siger hun til søndagsavisen.dk.

4 scenarier – og 4 løsninger!

•    Hvis barnet taler grimt og f.eks. siger ‘hold kæft’, ‘du er dum’ eller ‘fuck dig’ …

… skal man tage skyklapper på, hvis barnet er under 3 ½ år, for så prøver barnet bare ordene af uden at kende betydningen. Til større børn siger man: ‘Her i vores familie taler vi pænt, for sådan nogle ord kan gøre andre kede af det’. Sker det igen, siger man, at nu skal det stoppe, ellers må barnet ind på værelset og sige de grimme ord. Tredje gang hjælper man barnet ind på værelset til en ‘positiv timeout’. Det er ikke en skammekrog, og barnet skal ikke have en skideballe, men have at vide, at det må gå et sted hen, hvor det ikke generer andre med sit sprog. Pas på med at sige: ‘Du skal ikke tale sådan’. For så vil barnet føle sig forkert og hæfte sig ved bebrejdelsen. Sig i stedet: ‘Det er ikke okay at tale sådan.’ Læs også: 5 tips til at håndtere dit barns vredesudbrud

•    Hvis barnet larmer for højt på f.eks. en restaurant, i supermarkedet eller på besøg …

… forklarer man først, at man ikke skal larme, når man besøger mennesker, for så synes de andre ikke, at det er hyggeligt. Anden gang siger man tydeligt, at det skal stoppe nu. Tredje gang går man udenfor, så barnet kan få energien ud uden at genere andre. Og så går man ind og gør et nyt forsøg efter 10 minutter. Når børn bliver omkring 3 år, er de store nok til at begynde at komme med på restaurant, men det skal ikke være et fint sted – og ikke i timevis. Start med McDonald’s, ikke Noma. Derhjemme kan man fra cirka 3 ½ år forvente af barnet, at det sidder og hygger med ved bordet i 10-15 minutter uden at rejse sig. Læs også: Børneopdragelse - sådan afværger du krise i supermarkedet

•    Hvis barnet bliver hysterisk, når det f.eks. ikke må se tv/spille tablet …

… gør man opmærksom på, at vi har bestemt, at fjernsynet skal være slukket nu. Bliver barnet surt, kan det gå ind på værelset og få vreden ud. Man kan sige: ‘Kom, jeg hjælper dig ind på værelset.’ Efter fem-ti minutter kan man hente barnet igen. Børn skriger ikke for at genere andre, men fordi de bliver frustrerede. Så må vi vise dem, at det er okay på egen base. Og det vil de hurtigt lære. Læs også: Tæm dit barns raserianfald - 12 tips

•    Hvis barnet nægter at hjælpe til i hjemmet med f.eks. borddækning og oprydning …

… kan man sige til den 4-årige: ‘Hov, du glemte lige at tage tallerkenen ud i køkkenet’. Hvis barnet nægter, forklarer man, at her i familien hjælper vi hinanden. Gider barnet fortsat ikke, lader man tallerkenen stå og siger, at så kan barnet lige gå ind på værelset, til det er klar til at tage tallerkenen ud. Er det ikke gjort, når barnet skal i seng, må forældrene gøre det, og så kan man sige til barnet: ‘Jeg synes, det var ærgerligt, at du sad inde på dit værelse hele aftenen. Vi har savnet at være sammen med dig’. Læs også: SÅDAN får du dit barn til at rydde op på værelset

I denne bog finder du flere af Lola Jensens gode råd om børneopdragelse (0-6 år):

Tæm dit barns raserianfald - 12 tips:

Det er måske lettere sagt end gjort, men opdragelseseksperter er ret enige om dette punkt. - Bevar roen under dit barns raseriudbrud, ellers indleder du bare en magtkamp, og tingene eskalerer. Og børn har ofte også bare raserianfald for at få opmærksomhed, hvilket de jo så opnår, siger den anerkendte børnepsykolog Dr. Hoecker. - Når du taler roligt, viser du, at du ikke lader dig påvirke af barnets raseri – og du er samtidig et godt eksempel for dit barn.
- Når dit barn ‘flipper ud’, er det bogstaveligt talt ude af sig selv. Hans følelser har taget over, og den del af hjernen, der træffer fornuftige valg, er sat ud af spil. Derfor hjælper det ikke noget at tale ham til fornuft. Faktisk vil alt, du gør, bare forværre situationen. Vent, til barnet er faldet ned, før du begynder at tale med ham, siger opdragelsesekspert Alan Kazdin. Og husk til gengæld at rose dit barn, når det opfører sig pænt!
- Nogle gange har et barn bare brug for at få sin vrede ud. Så lad ham!, siger opdragelseseksperten Linda Pearson. - Jeg tror meget på denne løsning, da børnene får deres følelser udtrykt, hvorefter de selv lærer at falde til ro og vinde selvkontrollen igen. Og det sker typisk inden for en overskuelig tidsramme.
- Dette gælder børn under to år, siger børnepsykologen Dr. Hoecker. - Børn i denne alder har normalt et ordforråd på under 50 ord og kan ikke sætte mere end to af dem sammen ad gangen. Prøv at lære dit barn nogle fingertegn for f.eks. sult, tørst, træthed osv., eller bed det pege på, hvad det har behov for. Så kan i måske kommunikere bedre og derved komme et raseriudbrud i forkøbet.
- Børn kan typisk ikke holde deres opmærksomhed rettet mod noget i særligt lang tid af gangen, så de er typisk også ret lette af aflede. Få dit barn til at glemme, at det er rasende, ved at invitere dem med til en anden aktivitet. Og det hjælper altid, hvis du lyder meget entusiastisk: ’Prøv lige at se, hvor fjollet den bamse ser ud! Lad os lige hilse på ham sammen!’, siger børnepsykolog Ray Levi. At holde dit barn beskæftiget med aktiviteter på f.eks. indkøbsture – ved måske at hjælpe mor med at skubbe vognen – kan også forhindre mange sammenbrud.
- Dette er måske det sidste, du har lyst til, når dit barn raser ud, men det kan virkelig hjælpe med at berolige ham, siger børnepsykolog Ray Levi. - Jeg taler om et stort, fast knus, ikke et sødt lille kram. Og sig ikke noget, når du gør det. Knus får børn til at føle sig sikre og lader dem vide, at du holder af dem, selvom I ikke lige er enige.
- At være træt eller sulten er nogle er de største grunde til raseriudbrud, siger børnepsykolog Ray Levi. - Forældre kommer ofte til mig og undrer sig over, at deres børn har daglige sammenbrud, og det viser sig, at de ofte sker på samme tidspunkt af dagen: Før frokost eller sovetid eller tidligt på aftenen. Og det er ikke tilfældigt! Tænk på, hvor gnavne vi voksne selv bliver, når vi er sultne eller trætte.
- Nogle situationer er bare en stor prøvelse for dit barn – som f.eks. at sidde stille på en restaurant. Erkend, når du beder dit barn om ret så meget for dets alder, og hav en belønning klar: ’Mor vil godt bede dig om at sidde pænt og spise din mad. Jeg tror virkelig på, at du kan klare det! Og hvis du gør, så må du se tegnefilm, når vi kommer hjem’, siger opdragelsesekspert Dr. Pearson. Men luft belønningen i forvejen og ikke under et raserianfald! Og mind barnet om den belønning, det har at miste, hvis et udbrud er undervejs.
- De fleste forældre frygter naturligvis offentlige raseriudbrud. Men husk, at frygten kan få dig til at træffe beslutninger, som bare vil føre til flere udbrud, siger opdragelsesekspert Alan Kazdin. - Selv små børn er snu, og hvis du bliver stresset, vred eller giver efter for at undgå et udbrud, så vil dit barn straks fange den og tænke ’Det virker’! Smør i stedet et smil på læben. Studier viser desuden, at det eneste, folk dømmer i forbindelse med et barns raserianfald, er din reaktion på det.
At flytte barnet væk fra ’scenen for anfaldet’ kan få dem til at komme på nye tanker. - Du får barnet væk fra dét, som skabte hysteriet, og når du samtidig løfter hende op og holder om hende, kan den fysiske kontakt være med til at få hende til at falde ned, siger børnepsykolog Ray Levi. Tag også gerne en 'time-in' sammen et andet sted end der, hvor hun blev rasende til at begynde med.
- Måske tror nogle, at det ikke gør så meget at lade sit barn få en småkage før aftensmad, hvis det 'bare er denne ene gang'. Men det vil bare forvirre og frustrere dit barn, hvis det så ikke må næste gang, og få det til at insistere voldsomt, indtil det sker. Det er vigtigt at sætte grænser og følge dem igen og igen, siger børnepsykolog  Gregory Oliver. Det kræver også, at du og din partner er enige om reglerne. Lad dit barn forstå, at det ikke kan betale sig at flippe ud.
- Hvis du hele tiden siger nej til dit barn, bliver ordet til sidst aldeles udvandet, og barnet hører det ikke, eller han begynder selv at bruge det i flæng. Gem ordet 'nej' til de situationer, hvor det er virkeligt nødvendigt som i tilfælde, hvor sikkerheden er på spil, råder børnepsykologen Deborah Roth Ledley. - Når du bare vil have dit barn til at beholde sine sko på i bilen, sig så: ’Bare behold dem på, til vi kommer hjem, og så kan du løbe rundt uden sko, alt det du vil.

Artiklen indeholder affiliatelink