Familieliv
8. december 2015

Sen skolestart er ikke en fordel på sigt

Børn, der starter sent i skole, klarer sig generelt bedre i nationale tests, men de får ikke nødvendigvis en længere uddannelse, viser undersøgelse.
Af: Anne Romanelli
https://imgix.femina.dk/media/article/skolestart.jpg
Der er ingen langsigtede fordele ved at lade børn få en sen skolestart. I hvert fald ikke rent fagligt. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og Aarhus Universitet. - Sen skolestart udskyder børnenes livsbane, men der er ikke noget, der tyder på, at de bliver dygtigere og klarer sig bedre af at vente med at begynde i skole, siger Rasmus Landersø, der er en af forfatterne bag analysen, til jp.dk. Ældre elever klarer sig bedre, netop fordi de er ældre De børn, der er ældst ved skolestart, klarer sig generelt bedre i nationale tests, men det har altså ifølge undersøgelsen ikke nogen indvirkning på uddannelsesniveauet som voksen. Læs også: Tegn på at dit barn er særligt intelligent - Hvis de sene skolestartere klarer sig bedre i løbet af skoletiden, er det sandsynligvis, fordi de er et år ældre end de fleste af deres kammerater, som de bedømmes sammen med. I sidste ende klarer de sig i hvert fald hverken bedre eller dårligere end andre børn, pointerer Rasmus Landersø. Forskelle i præstationer udlignes i udskolingen Forleden viste en anden undersøgelse, at de ældste børn i klassen (som typisk er dem, der er født i januar) klarer sig bedre i nationale tests end de yngste klassekammerater (som typisk er født i december). Dog konkluderede samme undersøgelse, at forskellene ville være udlignede, når børnene nåede 8.-9. klasse. Er du i tvivl om, hvorvidt dit barn er skoleparat? Så er der hjælp at hente her >> Læs også: Den ældste i søskendeflokken er klogest Simpel rosin-test kan afsløre dit barns intelligens Sommerbørn og vinterbørn er forskellige Dette får din baby til at tabe ét IQ-point 8 intelligenser - hvilken har dit barn? MAMA.dk elsker:
https://imgix.femina.dk/madkasse_0.jpg

Læs mere om:

Læs også