Familieliv
5. november 2015Ny godnathistorie garanterer, at dit barn falder i søvn
Den anerkendte læge og søvnekspert Vibeke Manniche har skrevet en ny godnathistorie for børn – og hun garanterer, at den virker!
Af: af Anne Romanelli
Vibeke Manniche har skrevet en lang række bøger om børn – bl.a. 'Alt om barnet', 'Babytegn', 'Børns søvn' og 'Fedt nok - hjælp det overvægtige barn'. Alle er de henvendt til forældre og er faglige i deres udtryk.
Hendes nye bog, 'Anna drømmer', er derimod henvendt direkte til børnene og skrevet i et lettilgængeligt sprog, der straks vil fange børnenes interesse og tage dem med ind i en tryg og beroligende drømmeverden.
Simple afspændingsteknikker luller barnet i søvn Der er nemlig tale om en sød lille godnathistorie, som – når den læses op af forældrene – virker søvndyssende på barnet. Det gør den, fordi den gør brug af en række simple afspændingsteknikker, f.eks. langsom og rolig tale samt gentagelser af ord og navne: Uddrag fra bogen: … Anna er lige ved at falde i søvn. Du er også lige ved at falde i søvn (navn). Det er Vuffer også (gab) … Der er mange ting, som Anna drømmer om. Når hun sover godt, drømmer hun rare drømme … Bogen er på 28 sider og tager ca. 10 minutter at læse højt. Du får løbende instrukser i, hvordan ordene og sætningerne skal læses op, ligesom man kender det fra den internationale bestseller 'Kaninen der så gerne ville sove'. Inden selve godnathistorien kommer Vibeke Manniche desuden med nogle gode råd, som også vil hjælpe søvnen godt på vej – bl.a. hvornår og hvordan det er bedst at putte barnet. - Jeg kan garantere, at ’Anna drømmer’ er søvndyssende! Ikke alene kan børnene falde i søvn. Det kan vi andre. Bogen har været testet på såvel børn som voksne. Selv tegneren og jeg, har flere gange været ved at falde i søvn undervejs i bogens tilblivelse. Som forfatter er det helt nyt, at jeg glædes over, at min bog er søvndyssende. Det er så afgørende, at puttetiden bliver hyggelig og rar for barnet og forældrene. Barnet skal have nogle gode sovevaner med i voksenlivet. Det skal være rart og trygt at falde i søvn, og jeg håber, at bogen vil hjælpe rigtig mange børn og deres forældre til en hyggelig stund, lige før barnet falder i søvn, siger Vibeke Manniche til MAMA.dk. 'Anna drømmer' udkommer den 26. november, men du kan allerede nu købe bogen her >> (Set til 76,95 kr.)Sådan får du dit barn til at blive i sin seng
Derfor vågner dit barn stadig om natten
Her er den bedste måde at få dit barn til at falde til ro
Artiklen indeholder affiliatelinks.