https://imgix.femina.dk/media/article/eksperiment.png
Familieliv

Mor laver ‘eksperiment’ med sine børn – resultatet går nu verden rundt

6. november 2015
af Anne Romanelli
Amerikanske Brandie Wood lagde i mandags et opslag på Facebook, hvor hun viste et simpelt eksperiment, som hun havde udført med sine 2-årige tvillingedrenge. Siden er opslaget blevet delt over 54.000 gange. Se her hvorfor!
At smartphones, tablets og anden teknologi spiller en stor rolle i de flestes liv, kommer næppe bag på mange. Men er du nu også helt klar over, hvor meget det fylder i din hverdag – og om du måske kunne bruge din tid og opmærksomhed på andet? Sådan giver du dit barn den bedste opmærksomhed Den tanke strejfede forleden den amerikanske mor Brandie Wood, da hun sad og betragtede sine 2-årige tvillingedrenge, Blaine og Rylie, mens de legede for sig selv. Og det fik hende til at udføre et lille eksperiment – hun ville notere, hvor ofte sønnerne egentlig søgte hendes reaktion under deres leg. Dit barn tager skade, når du tjekker mobilen ’28 gange ville mine englebasser have undret sig over, om internettet var vigtigere end dem’ Resultatet satte endnu flere tanker i gang hos hende omkring teknologiens rolle i vores liv, og derfor valgte hun at lægge det op på sin Facebook-side med følgende ord: - I dag udførte jeg et eksperiment. Jeg så mine drenge lege. Mens jeg sad stille i et hjørne af værelset, noterede jeg, hvor mange gange de kiggede på mig af forskellige årsager: for at se om jeg så deres seje tricks, for at søge anerkendelse eller det modsatte for hvad de lavede, og for at holde øje med mine reaktioner. Jeg kunne ikke lade være med at tænke over hvilket signal jeg ville have sendt til dem, hvis jeg havde været optaget af en eller anden form for teknologi. 28 gange ville mine englebasser have undret sig over, om internettet var vigtigere end dem. 28 gange ville mine drenge ikke have fået den opmærksomhed, som også de fleste voksne også ville have søgt efter. 28 gange ville mine elskede være i tvivl om, hvorvidt de var overladt til sig selv følelsesmæssigt. Så mange synes, det er ok at holde ferie uden sine børn
https://imgix.femina.dk/mor.png
Brandie Wood opfordrer alle til at være mere nærværende med deres børn. ’Læg teknologien fra jer, og brug tiden sammen med jeres familie’ Brandie Wood opfordrer derfor også andre forældre til at være mere opmærksomme på, hvor meget tid de bruger foran en skærm, når de er sammen med deres børn: - Læg teknologien fra jer, og brug tiden sammen med jeres familie og dem, I har kært. Den næste generation regner med, at vi vil lære dem, hvordan man skal være som voksen. Så vær ikke alt for optaget af de sociale medier. Du ved aldrig, hvem der betragter dig, og hvilket signal du sender, skriver hun. Ekspert advarer: iPad'en kan skade dit barn Og det lader til, at Brandie Wood har stor opbakning i sin sag. Hendes tankevækkende opslag, der blev lagt på Facebook den 2. november, er i skrivende stund blevet delt i alt 54.518 gange og har fået et hav af positive kommentarer med på vejen. Andre tankevækkende facebook-opslag:

Sjove mor-citater:

Læs også