Fødselsdepression, hvad er en fødselsdepression, behandling, symptomer
Gravid

Fødselsdepression bliver kaldt 'den usynlige sygdom'. Her er alt, du skal vide om symptomer og behandling

29. august 2022
Af Redaktionen
Foto: Unsplash
Fødselsdepression bliver kaldt "den usynlige sygdom". Under 30 procent af kvinder med en fødselsdepression får den hjælp, de har brug for. Her fortæller psykiatriprofessor Poul Videbech om, alt du skal vide om symptomer, behandling og gode råd til de pårørende.

Cirka seks procent af alle fødende får en fødselsdepression.

Både mænd og kvinder kan blive ramt af en fødselsdepression, men det rammer hyppigere kvinder end mænd.

Fødselsdepressionen bliver også ofte kaldt for den usynlige sygdom, fordi langt fra de fleste får hjælp til at behandle sygdommen.

Under 30 procent af kvinder med en fødselsdepression får hjælp.

Dem, fødselsdepressionen rammer, skammer sig, og føler det er tabubelagt, fortæller Poul Videbech, der er speciallæge og professor i psykiatri samt overlæge ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning.

Poul Videbech fortæller også, at det kan være forventningerne til den “lykkelige mor” er så store, at det kan være svært at sætte ord på ens følelser, og man er bange for at fremstå som en dårlig mor.

En sårbar periode

Det er ifølge Poul Videbech vigtigt, at man skelner mellem fødselsdepressioner og mildere tilstande af tristhed, som vi alle oplever indimellem.

Omkring halvdelen af alle kvinder, der har født, vil opleve at være mere følelsesmæssigt påvirket i dagene efter fødslen. De kan føle sig triste, anspændte, trætte, irritable og har let til gråd.

– Man skal huske på, at det er normalt at have stemningsudsving. Nogle gange føler man sig glad og andre gange ked af det, siger Poul Videbech.

På engelsk kalder man tilstanden “Maternity blues”, men der findes ikke en dansk definition på tilstanden.

“Maternity blues” er en normal reaktion eller forløsning, efter man har bygget forventninger op gennem ni måneder.

Hvis du føler dig trist og er i tvivl om du har en fødselsdepression, er det en god idé at kontakte din læge.

Hvad er symptomerne på en fødselsdepression?

Symptomerne på en fødselsdepression, er de samme som kvinder, der ikke har født, får ved en depression. Symptomerne skal være til stede i mindst to uger.

De centrale symptomerne er ifølge sundhed.dk:

  • Man føler sig nedtrykt
  • Man har markant nedsat lyst eller interesse
  • Man har nedsat energi og evt. svær træthed

Mindst to af følgende symptomer skal også være til stede hver dag, det meste af dagen, for at diagnosen kan stilles.

  • Nedsat selvtillid eller selvfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse. Tanker om døden eller om selvmord
  • Besvær med at tænke og koncentrere sig
  • Fysiske forstyrrelser som indre uro eller modsat hæmning
  • Søvnforstyrrelser
  • Ændring af vægt/appetit. Oftest tab af appetit og vægt

Depressionen vil oftest udvikle sig langsomt, men i nogle tilfælde vil den også udvikle sig hurtigt og voldsomt og evt. blive til en fødselspsykose.

Fødselspsykosen er meget alvorlig, men heldigvis en sjælden sygdom, hvor kun 1 ud af 1000 fødende rammes. En psykose er en sindssygdom, hvor den syge vil høre stemmer eller se syner.

Fødselsdepression hos mænd

Ifølge sundhed.dk rammer de samme symptomer også mænd med en fødselsdepression. Mænd vil muligvis også kaste sig ud i mere arbejde eller drikke mere alkohol, hvis de er ramt af depression.

– Det er dog meget omdiskuteret, om det er rigtigt eller ej. Der er ikke enighed om, det kun er gældende for mænd, siger Poul Videbech.

Hvad er forskellene på en depression og en fødselsdepression?

Symptomerne ved en fødselsdepression minder på mange måder om symptomerne ved andre slags depressioner.

Dog fylder angst og tvangstanker mere hos en person med en fødselsdepression. Det er ikke usædvanligt at være bekymret for, om man kan komme til at skade sit barn alvorligt uden at ville det. Den slags tanker kan udløse angst.

Nogle kvinder har også svært ved at knytte sig til barnet, men det gælder ikke alle og kommer an på, hvor svær depressionen er.

Poul Videbech mener desuden, at selv om symptomerne minder om andre depressioner, er det vigtigt at have et særligt fokus på fødselsdepressioner fra professionel side.

Fødselsdepressionen rammer oftest en familie på det mest sårbare tidspunkt i deres liv, behandlingen tager oftere længere tid, og det kan også påvirke barnets opvækst og udvikling.

Hvad er årsagerne til en fødselsdepression?

Der kan være flere årsager til, at man kan blive ramt af en fødselsdepression.

I nogle tilfælde vil det hurtige fald i niveauet af kønshormoner efter fødslen bidrage til, at kvinder udvikler en depression.

Ifølge sundhed.dk kan andre faktorer også spille ind:

  • Belastende hændelser i ens liv. F.eks. sygdom hos barnet, pårørende eller hos en selv.
  • Hvis man tidligere hat haft episoder med depression (Ikke nødvendigvis i forbindelse med fødsel)
  • Dårlig social støtte, eksempelvis fra kæresten eller ægtefællen
  • Problemer i parforholdet
  • Hvis andre i familien har lidt af fødselsdepression

Forskningen viser desuden, at risikoen for at få en fødselsdepression ikke er knyttet til:

  • Om barnet er en dreng eller pige
  • Om amningen kommer i gang
  • Måden man føder på
  • Om graviditeten var planlagt

Komplikationer efter fødslen som eksempelvis alvorlig blødning kan bidrage til udmattelse og dermed depression.

– Og så er der den gruppe, der har svært ved at sove. Man bliver selvfølgelig vækket af barnet, der skal ammes, og de fleste lærer at falde i søvn igen. Men hvis man ikke kan sove og ligger vågen meget af tiden, så er man også i risiko, siger Poul Videbech.

Fødselsdepression, hvad er en fødselsdepression, behandling, symptomer

Er fødselsdepression arveligt?

Man kan arve en følsomhed eller sårbarhed, der gør, at depression lettere kan bryde ud, skriver sundhed.dk.

– Det har dog en svag betydning. Det har større betydning, om du har haft en kompliceret fødsel, får sovet nok og har en partner, der støtter dig, siger Poul Videbech.

Hvor lang tid varer en fødselsdepression?

En fødselsdepression er utroligt vekslende fra person til person. Den kan komme på alle tider efter en fødsel, men det hyppigste er, at depressionen starter tre til fire måneder efter fødslen.

Fødselsdepressioner varer cirka i et halvt år, hvis de er ubehandlede. Hos nogle varer de få uger, men de kan også blive kroniske og vare i flere år.

Hvis depressionen ikke behandles, så tyder meget på, at risikoen for den vender tilbage øges.

Hvordan behandler man en fødselsdepression?

Ifølge Poul Videbech, så kan det i tilfælde med lettere fødselsdepressioner have stor virkning, hvis man har flere samtaler med sundhedsplejersken. I de ekstra samtaler med sundhedsplejersken kan man have mere fokus på kvindens problemer fremfor barnet.

I sværere tilfælde kan man behandles med samtaleterapi eller medicinsk antidepressiv behandling – eller begge dele.

Undersøgelser viser, at samtaleterapi i form af psykoterapi er effektiv behandling i 60 procent af tilfældene.

Hvis fødselsdepressionen medfører søvnbesvær og tanker om døden, er medicinsk behandling nødvendigt i kombination med samtaleterapi.

Nogle vil opleve bivirkninger i form af kvalme, indre uro og søvnforstyrrelser i de første dage af den medicinske behandling.

Poul Videbech fortæller også, at visse former for medicin kan gives selv om kvinden ammer, men at det er en specialistopgave at rådgive om dette. Nogle former for antidepressiv medicin kan nemlig påvirke barnet fordi det udskilles i større eller mindre mængder i ammemælken.

Få altid konsultation af din læge, hvis du ammer og skal have medicin (Her gælder naturmedicin også).

Kan en fødselsdepression gå over af sig selv?

En depression kan godt gå over af sig selv, mener Poul Videbech, men omvendt er der også nogle, der skal have hjælp.

– Depression kan også blive værre og værre, og problemet er, at man ikke kan vide det på forhånd. Det er det ubehagelige ved det, siger han.

Kan man forebygge en fødselsdepression?

Hvis du tidligere har haft depression eller angst, kan der også være en større risiko for en fødselsdepression.

Poul Videbech fortæller, at der ikke er lavet nogle solide undersøgelser på området omkring forebyggelse, men han kommer med en række gode råd.

  • Sørg for at have realistiske forventninger omkring at få et barn, og tal med din partner om de bekymringer, du har. Har du problemer i parforholdet er det vigtigt at tale med venner eller professionelle om det.
  • Væn dig til at tage imod al den hjælp, som du bliver tilbudt af familie og venner.
  • Det er normalt at have bekymringer om barnet og fødslen.
  • Brug graviditeten til at mentalt indstille dig på det meget store ansvar. Undgå derfor andre store forandringer som jobskift eller flytning.
  • Husk at finde tid til dig selv efter fødslen.
  • Hvis du begynder at kunne se nogle symptomer, er det vigtigt at du taler med sundhedsplejersken eller lægen omkring det.

Hvordan påvirker en fødselsdepression barnet?

– En fødselsdepression kan påvirke forholdet til barnet, og det kan gøre det svært for moren at passe barnet ordentligt, siger Poul Videbech.

Hvis moren eller faren ikke reagerer på barnets signaler, eller de har en langsom respons pga. en depression, så lærer barnet ikke, hvad det skal gøre for at få opfyldt sine behov. Det kan eksempelvis være, hvis barnet er sultent, skal skiftet eller føler fysisk ubehag.

Fødselsdepression, hvad er en fødselsdepression, behandling, symptomer

I starten vil barnet blive frustreret og intensivere sin gråd, men til sidst vil barnet give op.

Ved en sværere fødselsdepression vil barnet opgive kontakten, og udefra ligner det et meget nemt barn, der aldrig græder. Moren vil have sparsom kontakt med barnet, hvis depressionen har været meget svær eller stået på i længere tid.

I værste fald kan det forsinke barnets emotionelle udvikling samt udviklingen af forskellige intellektuelle eller fysiske færdigheder, forklarer Poul Videbech.

Poul Videbech pointerer, at det er vigtigt at understrege, at disse problemer kun ses ved sværere depressioner. Det er vigtigt at huske på, at det ikke er moren eller farens skyld. Depressionen gør at den depressionsramte ikke kan opfylde barnets emotionelle behov.

Er der forskel på fødselsdepression ved første og andet barn?

Poul Videbech forklarer, at man er mere udsat for at få en fødselsdepression ved andet barn, hvis man tidligere har haft en fødselsdepression.

– Til gengæld, hvis man skal sige noget positivt om den situation, at så har man trods alt prøvet det før, og man ved, at man kan få hjælp, siger han.

Kan man føle glæde, når man har en depression?

– Hvis det er en lettere depression, så kan nogle stadig føle en lille smule glæde. Hvis det er en moderat eller svær depression, så kan man ikke, siger Poul Videbech og fortsætter:

– Det værste er, hvis kvinden ikke føler, hun kan føle nogen glæde for barnet. Hun ved, at hun burde være glad for sit barn, men hun kan bare ikke føle det pga. depressionen.

Kan man være deprimeret under graviditeten?

I cirka en tredjedel af alle tilfældene har kvinder med fødselsdepressioner haft begyndende angst eller depressive symptomer allerede før fødslen.

Fødselsdepression, hvad er en fødselsdepression, behandling, symptomer

– Den største risiko for depression er i sidst tredjedel af graviditeten, siger Poul Videbech.

Hvis man opdager symptomerne tidligt, kan man hurtigere sætte ind med hjælp og forhindre at depressionen udvikler sig.

Pårørende til en med fødselsdepression

Som ægtefælle, kæreste eller ven kan det være svært at se sin partner med en fødselsdepression.

Nogle bliver skræmte og trækker sig væk fra deres partner, mens andre prøver at trøste og opmuntre.

Poul Videbech kommer her med en række praktiske råd til pårørende:

  • Tilbyd konkret hjælp i stedet for at komme med gode råd.
  • Aflast med hensyn til husligt arbejde og pasning.
  • Tag klagerne alvorligt og tag hensyn.
  • Accepter, at personen ikke virker oplagt.
  • Lyt til personen, uden at du behøver komme med løsninger på problemerne.
  • Undgå alt, hvad der kan give skyldfølelse hos personen.
  • Støt personen i at gå til lægen.
  • Det er normalt, hvis personen ikke kan føle noget for barnet.
  • Sørg for at eventuelt ældre børn ikke bliver glemt
  • Søg selv støtte og information om sygdommen.
  • Husk, at personen bliver rask igen.

Læs også