Molly Egelind
Gravid

Molly Egelind: Man plejer at sige, at det er ingen sygdom at være gravid. Nej, men det er fandeme heller ikke fedt

31. maj 2019
redigeret til Mama af redaktionen
Foto: Andreas Houmøller Makeup: Andreas Houmøller
Da skuespiller Molly Egelind for fem år siden blev gravid med datteren Ellinor, var det ikke kun rollen som mor, hun skulle omstille sig til. Massevis af gener gjorde nemlig graviditeten hård for hende, men i sidste ende var det alligevel det hele værd.

– Man kan ikke komme uden om, at der sker rigtig meget, når man bliver mor. Så bliver man lidt mere sådan ”nå, men hul i det”, siger Molly Egelind i et interview med femina, hvor hun også fortæller om, hvordan det var at blive mor til den i dag fire et halvt-årige Ellinor, som hun har sammen med manden Benjamin Katzmann Hasselflug.

Ellinor kom til verden fem dage før Molly startede på sit sidste år på skuespillerskolen.

Hun var et ønskebarn?

– Ja, meget. Der var sgu ikke noget uheld involveret i det. Det var med ægløsningstest og det ene og det andet.

Hvorfor?

– Altså, det er ikke, fordi jeg tror særlig meget på astrologi eller astronomi – jeg kan aldrig huske forskel – men det dér med, at stjernerne står sådan, at to mennesker, som er enormt forelskede i hinanden, kigger hinanden i øjnene og siger: ”Vi tør, og vi gør det! Vi springer ud i det”. For det synes jeg næsten er det mest angstprovokerende ved det hele. Dér kunne mit lille melankolske grubler-gen have fået masser af benzin til bålet. Hvad nu hvis hun får kolik? Hvis hun bliver født for tidligt? Hvis jeg får tvillinger? Hvis jeg nu er en dårlig mor? Hvis jeg ikke kan finde ud af at amme hende? Og hvad nu hvis det bliver kejsersnit? Men de tanker havde jeg overhovedet ikke.

LÆS OGSÅ: Mathilde Falchs søn led af refluks: "Han græd så meget, at han fik næseblod"

Siger du, at dæmonerne forsvinder, når kærligheden træder ind på scenen, eller hvad?

– Hvor er det yndigt sagt.

Men det passer ikke?

– Jo, det SYNES jeg faktisk. Det er ikke, fordi der ikke har været nok kærlighed i mit liv inden. Men det at blive mor er bare så fundamentalt ændrende. Det har det i hvert fald været for mig. Det med at skulle give afkald på sin krop i ni måneder – det var jo ikke kun min krop så: ”Du kan gøre med den, hvad du vil, lille baby. Vand i anklerne og bækkenløsning tager vi også med”. Jeg synes sgu ikke, det var fedt at være gravid. Det må jeg sige. Jeg følte mig ufri i min egen krop. Man plejer at sige, at det er ingen sygdom at være gravid. Nej, det er det ikke, men det er fandeme heller ikke fedt. Så ser man nogle af de dér kvinder, som bare har den helt perfekte glødende graviditetshud. Jeg havde AKNE op og ned ad skuldrene. Det var så ulækkert. Og fedtet hår. Så kiggede jeg mig i spejlet og tænkte: Nej, der må ske et eller andet. Så klippede jeg alt mit hår af og havde noget helt kort noget, det funkede heller ikke for mig. Haha! Og vand i anklerne! Kunne ikke passe mine sko. Til sidst måtte jeg bare gå rundt i mine Birkenstock-sandaler, og dem kunne jeg nærmest heller ikke være i. Så var der det med kvalme. Og jeg kunne høre mine knogler knage i bækkenet, når jeg rejste mig fra sengen. Hvor var det bare ufedt. Det var et offer. Men jeg syntes totalt, det var det værd, gevinsten i den anden ende er jo fantastisk.

Livsbegivenheder

Årene med Benjamin har lært hende, at der ikke findes noget der hedder, at man er skabt for hinanden.

– Det tror jeg simpelthen ikke på. Der er noget, der hedder at brænde lige meget for det samme forhold og have lyst til at arbejde lige meget på det. Benjamin og jeg er lige så forskellige, som vi er ens. Det er ikke, fordi vores liv sammen er totalt uproblematisk. Nu skal det heller ikke lyde, som om vi har det dårligt sammen, vi har det fantastisk med hinanden. Men der sker ikke noget ved at være uenige, ved at diskutere, man lærer bare mere om hinanden. Jeg kan blive ved med at lære noget nyt om Benjamin, til vi dør. Det håber jeg da. At vi kan blive ved med at lukke hinanden så meget ind, at vi kan blive ved med at overraske hinanden.

LÆS OGSÅ: Christine kastede op 50 gange om dagen: "Det var svært at elske barnet i min mave"

Kærlighed er et valg?

– Ja, det tror jeg helt bestemt. Og det er et valg, man bliver nødt til at blive ved med at træffe, hvis man har lyst til at være sammen længe. Det er ikke blot gjort ved, at man bliver gift eller får et barn sammen, selv om det er to meget vigtige livsbegivenheder og to vilde ting at gøre med et andet menneske. Men man bliver nødt til at blive ved med at vælge forholdet til. Ellers river livet sgu nok i én fra alle mulige andre kanter til, at man kan vælge at stille noget andet op med sit liv. Og det med at stræbe efter det ufarlige eller uproblematiske, så hvis der bliver for mange problemer i éns ægteskab, er det nok, fordi man er sammen med den forkerte – det tror jeg simpelthen ikke på. Så tror jeg, det er, fordi man har fået så travlt med sig selv eller alle mulige andre ting, at man har glemt at vælge hinanden til.

Molly vælger til. Kontinuitet og tryghed i tilværelsen skal man ikke kimse ad:

– Især hvis man som jeg er i en branche, hvor alt er foranderligt. Jeg skal lade, som om jeg er alle mulige forskellige mennesker alle mulige forskellige steder, med alle mulige slags tøj på i alle mulige forskellige tider. Det er et super skizofrent arbejde. Og nu har jeg bare fundet et anker i Benjamin, som gør, at jeg finder enormt stor ro ved at vende hjem til ham og min datter.

Molly Egelind, 31 år og skuespiller, gift med Benjamin Katzmann Hasselflug, der også er skuespiller, og sammen har de Ellinor på fire et halvt.

Læs også