
Ny forskning: "Sådan vil man kunne påvise Alzheimers 10 til 15 år før, man faktisk udvikler sygdommen"

Alzheimers, som er den mest almindelige årsag til demens, begynder som regel med hukommelsesproblemer.
Genrefoto: Unsplash
Forskere har udviklet en ny type blodprøve, som ikke blot kan opdage Alzheimers, men også sige noget om, hvor fremskreden sygdommen er.
Det fremgår af et studie, der for nylig blev offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift Nature Medicine.
Der findes allerede blodprøver, som kan diagnosticere Alzheimers sygdom, men forskerne bag det aktuelle studie fremhæver, at disse blodprøver ikke kan vise, hvor langt sygdommen har udviklet sig.
Ifølge det nye studie fandt forskerne imidlertid ud af, at niveauet af et protein kaldet MTBR-tau243 i blodet afspejler mængden af såkaldte tau-floker i hjernen – en faktor, som hænger sammen med, hvor alvorlig Alzheimers sygdommen er.
Ved at analysere blodniveauerne af dette protein hos en gruppe personer med kognitive problemer formåede forskerne at skelne mellem personer med tidlige og sene stadier af Alzheimers. Derudover kunne de skelne disse grupper fra personer med symptomer, som skyldtes noget andet end Alzheimers.
Blodprøven skal kunne fastslå graden af tau-floker i hjernen med 92 procents sikkerhed.
– Denne blodprøve identificerer tydeligt tau-flokerne ved Alzheimers, som er vores bedste biomarkør for symptomer på Alzheimers og demens, udtaler Randall J. Bateman, en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.
– I den kliniske praksis i dag har vi ikke enkle eller tilgængelige metoder til at måle tau-floker og demens, og derfor kan en sådan blodprøve give en langt bedre indikation af, om symptomerne skyldes Alzheimers. Den kan også hjælpe læger med at beslutte, hvilke behandlinger der er bedst for deres patienter.
Ikke godkendt
Karin Persson, læge og speciallæge i geriatri, bekræfter, at der findes flere blodprøver under udvikling, som kan hjælpe med at stille en præcis diagnose af Alzheimers sygdom.
– Det nye ved denne blodprøve er, at den også kan sige noget om, hvor i sygdomsforløbet patienten er. De andre blodprøver kan kun sige, om man har sygdommen eller ej, forklarer hun.
Fordelen ved disse blodprøver er, at man kan stille en mere præcis diagnose tidligere, hvilket er nyttigt – særligt hvis der kommer medicin, som kan bremse Alzheimers sygdom, og som skal gives tidligt i sygdomsudviklingen, påpeger lægen.
– Men disse nye mediciner er foreløbig ikke godkendt i EU.
Unødvendig bekymring
Blodprøverne er derimod meget tættere på at blive godkendt, og Karin Persson tror, de vil blive taget i klinisk brug inden for de kommende år. Udover at blodprøverne kan give en mere præcis diagnose tidligere, kan de også betyde, at praktiserende læger ikke behøver at henvise patienter til dyrere og mere komplicerede undersøgelser som avanceret billeddiagnostik eller lumbalpunktur, hvor man udtager en prøve af rygmarvsvæsken.
Vil du læse videre?
Få adgang til artiklen med femina+, og få fuld adgang til stærke perspektiver og inspirerende indhold - for kvinder med noget på hjerte.
Vælg dit abonnementAllerede medlem?
Læs mere om:

