Den praktiske dame

Alt for mange gange har jeg stået på en legeplads iført pæn italiensk, sort uldfrakke og højhælede støvler. Kun for at konkludere, at faldgrus støver fuldstændig urimelig meget, høje hæle er umulige at have på i en sandkasse, og at snot og aftryk fra bananfingre ser rigtig kedeligt ud på sort (som kun må renses). Derfor har jeg udviklet et til tider overpraktisk look, som jeg ifører mig som en anden kampuniform, når jeg skal hente børn i institution, på legeplads, på weekendtur osv.

Nogen fashionista har jeg aldrig været, men alligevel bliver jeg stadig overrasket, når jeg cykler forbi en butiksrude og ser mit eget spejlbillede. I ruden ses en "dame" iført praktisk overtøj af typen vind- og vandtæt helsæt, flade sko - og ikke mindst cykelhjelm. Den der cykelhjelm har jeg det især svært med. Hver eneste gang jeg ser mig selv eller andre med sådan en hjelm på, kommer jeg enten til at tænke på tyske stormtropper eller ufo-landinger. Men… jeg ved det: sikkerhed og rollemodel. Cykelhjelm er vigtig. Grim, men vigtig.

Til gengæld er det takket være det praktiske overtøj blevet meget nemmere at gå på legepladsen med Emil og grave i sandkassen, eller at give Milla mos eller flaske på farten. Jeg skal ikke tænke på, om klatter af sandchokoladekage med grusglasur udgør en trussel for mine pæne sko, eller om kartoffelgulerodsmosen sætter sig fast som ucharmerende gullige rande i syningerne på min frakke. Og Emil synes min cykelhjelm er flot, ligesom han bifalder den lyserøde farve på mine gummistøvler. Faktisk får jeg mere kritik, når jeg endelig stadser mig lidt ud og f.eks. tager min (i mine øjne) vældig lækre rulamsvest på for at holde varmen. Så lyder beskeden kort og kontant: "orv, du ligner et får, mor".

Så… praktisk dame med ufo på hovedet eller upraktisk får?

Læs flere af Stines klummer her:
De voksne ved alt
Mor skal i skraldespanden
Offer for nuttekløen
Og der røg facaden
Respekt for ammehjernen
To børn - 1000 bakterier