Hvordan har dit forhold til din vægt og din krop udviklet sig med tiden?
– Da jeg var helt lille, tænkte jeg ikke så meget på min vægt, som jeg kan se, at meget unge piger – måske ned til otte-niårsalderen – gør i dag.
- Små piger, der sidder og gemmer deres maver med armene eller puder, piger, der siger, at de ser tykke ud. Børn, der takker nej til sukker, måske fordi de har hørt deres mødre himle op om faren ved det, når de kigger sig selv i spejlet.
- Som lidt ældre blev jeg dog meget bevidst om min krop. Når jeg tænker tilbage på min skolegang, den sidste halvdel i folkeskolen og måske endda i gymnasiet, var kvindens krop jo altid op for et grin. Altid baseret på hån.
- Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt – enten fra oversmarte drengevenner eller fra lige så store fjolser i tv – at fisse lugter af fisk. At kønsbehåring er forkert. At kvindekønnet ser underligt ud. At uens bryster er grinagtige, lange bryster er grimme. Alt ved en kvinde, hendes hud, lugt, behåring og køn er blevet forkertgjort, svinet til, ud fra mandens forgodtbefindende.
- Det er fandeme rart at være blevet voksen og opdage, at kvindekroppen er sindssygt lækker. Jeg tror, det kan påvirke ens selvværd og derigennem måske kvinders sexliv.
- Jeg vil anbefale kvinder at give slip på de der tåbelige forstillinger om, at vi er forkerte. Det er vi ikke. Så det handler med tiden om at komme ud af hovedet, slukke hjernen og bare komme ned i kroppen. Den er lige, som den skal være.
Hvor mange kure har du været på?
– Jeg har med mellemrum kastet mig ud i kure. For eksempel en suppekur, da vi på en arbejdsplads skulle konkurrere om et vægttab efter jul. Men jeg har også prøvet Nupo. I cirka 12 minutter.
- Sagen er, at jeg er alt, alt for lystbetonet til at kunne overholde den slags. Det er, som om der bor et kæmpe pattebarn inden i mig, og hver gang den møgunge bliver nægtet noget som helst, så er det det eneste, den vil have. Hvis jeg ikke må få sukker, tænker jeg ikke på andet end wienerbrød og flødeboller. Hvis jeg ikke må spise efter klokken 18, føler jeg klokken 19, at jeg har fastet i to døgn.
LÆS OGSÅ: Lise Pleidrup er tykaktivist: "Man skal aldrig lære, at ens krop er dårlig"
- Jeg er elendig til at arbejde med begrænsninger og lukkede døre. Både i mine relationer og altså også med for eksempel mad.
- Og problemet med kure bliver ikke mindre af, at jeg faktisk elsker mad! Jeg elsker pighvar, tatar, svampetoast, hvidt brød med smør, jeg elsker trøffelpølse og kartoffelmos. Jeg elsker en blodig bøf og smørstegt spidskål. Mad er en kæmpe del af mit liv, min livskvalitet og min sociale sfære.
- Så jeg må bare erkende, at som den hedonist, jeg måske er, er en kur ikke alene et stort offer, men også et dødsdømt projekt.
Den traditionelle slankemåned er over os, men hånden på hjertet: Hvor mange kender du der har været på en striks kur og siden er blevet glade for deres krop (og holdt vægten)? I stedet for at bringe et slanketillæg bringer vi her interviews med disse inspirerende kvinder: Ditte Okman, Mette Helena Rasmussen og Jamin Babay, Ida Rud, Liv Utzon og Anna Thygesen, der hver har fundet deres egen vej.