Brev til Renée: Jeg er jaloux på min kærestes veninde

Kære Renée

Jeg er over 50 år gammel, er forelsket og har i et år været sammen med en mand, der er en del år ældre end mig.

Vi er lykkelige sammen, forelskede og har god sex. Siden han blev skilt, har han udviklet et venskab med en enlig kvinde, som er omkring 40 år gammel

Deres børn går i klasse sammen og har også et ”voksenforhold”, hvor de mødes til drinks.

Hun har også fungeret som en slags stedmor til fødselsdagsfester og lignende, hvor han har haft behov for hjælp.

Jeg har god selvtillid, men nu befinder jeg mig i en situation, hvor jeg føler mig meget utryg og jaloux over for en yngre kvinde.

Jeg synes, hun er en kold kapitalistisk bitch, som er ligeglad med andre mennesker. Jeg synes, det er vildt ydmygende, at min kæreste har valgt at være venner med hende.

Hver gang hun dukker op, flipper jeg ud, og det resulterer i et kæmpe skænderi mellem mig og min kæreste.

Jeg vil så gerne være stor og acceptere deres venskab, men det kan jeg bare ikke.

Jeg har selv nogle mandlige venner fra teenageårene, som min kæreste er blevet venner med.

Jeg kan godt forstå, at han har haft behov for alle mulige slags venner i den periode, hvor han var fraskilt og ensom, men jeg kan bare ikke leve med, at han valgte at være venner med hende, og at hun skal være i vores liv.

Jeg er sikker på, at der aldrig har været noget seksuelt mellem dem, men jeg føler, at de har en eller andet fortrolighed, som jeg oplever som en følelsesmæssig affære!

Hvordan kan jeg tackle det her, uden at det ødelægger mit dejlige forhold med min kæreste, men samtidig være med mine egne følelser?

Kærlig hilsen

P

Kære P

Det, du ønsker, er enormt respektfuldt over for din kæreste og faktisk også over for den kvinde, som, du føler, truer dit forhold.

Jeg synes i grunden, du viser et stort overskud, for du leder ikke efter en måde, hvorpå du kan få din kæreste til at droppe sit venskab med en kvinde, han givetvis holder meget af.

Han har valgt den veninde af en grund, det er hans valg, og siden I nu er kærester, er det et valg, du er nødt til at leve med.

Lige nu finder du fejl ved hende. Det er selvfølgelig en klassisk måde at forsøge at gøre den, man opfatter som en konkurrent, mindre attraktiv, så man selv kan føle sig mere sikker.

Men måske er det slet ikke nødvendigt at nedgøre hende?

Hvis din kæreste ville være kærester med hende, ser det jo ud til, at han har haft rigelig mulighed for det.

Det har han ikke haft lyst til, han har i al fald aldrig truffet det valg.

Du er først kommet til for et år siden, og de har kendt hinanden i længere tid

Måske er der faktisk ingen af dem, der ønsker at have en anden slags relation med hinanden, end lige præcis den venskabelige og praktiske relation de har lige nu?

Du reagerer følelsesmæssigt på hende som en konkurrent, men hvad nu, hvis du kunne ændre din egen måde at tænke om hende på?

Hvis du tænker den tanke til ende, at de har haft rigelig mulighed for at blive kærester og ingen interesse har eller har haft i det, er der ingen som helst grund til at finde fejl ved hende eller til at føle dig truet.

Selv om hun måske ikke er én, du selv ville vælge som veninde, så kunne der jo godt være noget ved hende, du kunne synes om.

De fleste mennesker har et eller andet, man kan holde af, selv om man måske ikke ligefrem elsker hele pakken.

At arbejde med at acceptere hende og endda finde noget ved hende, du kunne synes om, kunne være én måde at komme din utryghed og jalousi til livs.

Og så kunne du, selv om du måske kunne finde det en grænseoverskridende tanke lige først, endda gå i gang med selv at blive venner med hende.

Det, jeg tænker, er, at når man først bliver venner med nogen, lærer dem at kende, så kan ens følelser også ændre sig omkring de mennesker.

Det er ofte, man oplever en form for modstand mod et menneske, fordi de gør eller siger et eller andet, man ikke synes, er fint, men når man så lærer dem at kende, finder man ud af, at de er rigtig søde på mange andre måder, og så får man pludselig overskud til at tilgive dem de fejl, man så i begyndelsen.

For der er jo ingen mennesker, der er perfekte og fejlfri, vi har alle vores små mærkværdigheder.

Når vi kigger ind i os selv med et ærligt blik, er der nok et eller andet, vi kan finde, som vi måske ikke skulle have gjort eller sagt.

Jeg synes, du skal gøre, hvad du kan for at få kontakt til det, som er venligt og kærligt inde i dig, og så synes jeg, du skal rette det blik mod din kærestes veninde – der går intet fra dig, fordi hun har en plads i hans liv.

Den plads, du skal have, er allerede din. Hvis du er rigtig modig, så kunne du tage fat i hende og spørge, om I skal drikke en kop kaffe en dag.

Måske kunne du endda løfte sløret for nogle af de følelser, du tumler med, hvor du selvfølgelig tager ejerskab over dem og siger, at du godt ved, det “bare” er noget, der bor inde i dig, som du skal tage dig af.

At det hverken er hendes eller din mands problem, men dit, som du forsøger at være med på en venlig og kærlig måde.

Kærlig hilsen

Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.