Brev til Renée: Kan jeg gøre krav på min kærestes tid?

Kære Renée

Efter et års pause har min ekskæreste og jeg valgt at finde sammen igen.

Det var egentlig ikke min tanke, da jeg ikke ville placere mig selv i samme situation.

Vores sidste forhold var fyldt af mistro og rutinepræget dårlig kommunikation.

Min kæreste er meget karriereorienteret. Det er en af de mange kvaliteter, jeg beundrer, men også en grund til irritation.

Han brænder for at opnå noget lige nu og her, selv om det betyder, at andre ting så skal nedprioriteres. Det betød, at jeg ofte følte mig overset og sat på standby i pludselige perioder.

Da vi fandt sammen igen, blev vi enige om ikke at ende i samme mønster som førhen. At vi denne gang skulle tale sammen og kommunikere bedre og mere.

Der har været perioder, hvor han fordyber sig i arbejdet, og jeg ikke hører fra ham i dagevis. Jeg er ikke et klæbende menneske, så det gør mig frustreret, at han kan trække stikket, når det passer ham. Jeg er bevidst om, at vi er forskellige mennesker og ikke deler samme syn på alting.

Jeg har virkelig forsøgt at se det fra hans vinkel, forklare ham, at han skal sætte mig ind i hans travle perioder. Men der er ingenting, der bliver ændret.

Igen er vi nået til et punkt, hvor han passer sit eget liv og regner med, at jeg bare hænger på, når han en gang imellem har tid hist og her.

Mit dilemma er, om jeg skal finde mig i, at de samme mønstre bliver gentaget. Eller om jeg skal stoppe med at lade mig blive sat på standby, hvis det kun giver mig en dårlig fornemmelse af at blive tilsidesat?

Er det forkert af mig at forlange lidt af ham?

Hilsen

Den 21-årige

Kære 21-årige

Det er bestemt ikke forkert af dig at forlange noget af din kæreste. Tid, energi, nærvær, sex, oplevelser og rejser er jo blandt andet det, vi skal bruge hinanden til som kærester.

Hvis man skal opleve, at et forhold har værdi, er man nødt til at investere i det.

At investere i et forhold handler ofte om at give det sin tid og opmærksomhed.

Men det kan selvfølgelig også være, at man som ungt par er meget ambitiøse, og at man sætter år til side til at være det, før man stifter familie, hvis det er det, man synes, er det vigtigste.

En af de ting, der er vigtige i et parforhold, er, at man har nogle af de samme værdier omkring forholdet, men endnu mere vigtigt er det nok, at man har rummelighed over for hinandens forskelligheder.

Ofte finder man partnere, der kan noget, man ikke selv kan, og hvor man kan noget, de ikke kan.

Det lader til, at din kæreste og dig har meget forskellige holdninger til, hvad en god kæreste er, og hvad et godt parforhold skal kunne.

Jeg tænker, at du er nødt til at gøre op med dig selv, om du kan leve med, at han er, som han er, for det ser ikke ud til, at han forandrer sig.

Det er nok der, rummeligheden og accepten kommer ind i billedet. Hvis han ikke allerede her, anden gang I er blevet kærester, har ændret sin adfærd omkring, hvor meget han prioriterer jer to, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at det ikke kommer til at ske foreløbigt.

Hvad er dine muligheder i jeres forhold? Som jeg ser det, er det, at du må tilpasse dig på en eller anden måde eller beslutte dig for, at det vil eller kan du ikke, og derfor skal det ikke være jer to.

Dit spørgsmål går på, om du skal finde dig i den måde, han er på. Det kan ingen andre end du svare på. Et eller andet sted synes jeg, det er negativt at skulle finde sig i den anden.

Hvad er det så, I har sammen, hvis du skal finde dig i ham? Det tror jeg ikke, du skal, især ikke fordi du får en dårlig fornemmelse af at blive tilsidesat, når du gør det.

Jeg tror derimod, du skal gøre op med dig selv, om du kan finde ud af at være i det her forhold på en måde, som også fungerer for dig. Hvor du ikke oplever dig tilsidesat, for den følelse er virkelig ikke god at gå rundt med. Du oplever, at du går rundt og venter på ham, fordi du ønsker, I skal være sammen.

Et spørgsmål kunne være, hvordan kunne du lade være med at gå og vente på ham og i stedet leve dit eget liv? Kunne du rette din energi et andet sted hen, på noget, der interesserede dig uden for parforholdet.

Dine veninder, dit studie, fitness, yoga, bøger og film, hvad som helst, der kunne give mening for dig?

Sådan så du blev optaget af noget andet end ham, og hvornår I skal ses? Det er der, jeg ser muligheden for, at I kan blive sammen.

Hvis du “bare” går rundt og venter på ham, og han kun kommer eller ringer sjældent, så er det klart, du bliver fyldt af en dårlig følelse indeni.

En følelse af at blive sat til side, måske endda afvist. Måske er du der i dit liv, hvor du har brug for og lyst til et mere symbiotisk kæresteforhold?

Det behov, tror jeg ikke, din kæreste kommer til at kunne opfylde, sådan som du beskriver ham og hans fokus på sit arbejde og sin karriere.

Så måske er det i virkeligheden ikke et spørgsmål om, hvorvidt du skal finde dig i ham, men mere et spørgsmål om, om du overhovedet vil have ham som kæreste, når det, han kan levere af tid ind i parforholdet, slet ikke er nok for dig?

Kærlig hilsen

Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.