Selvudvikling

Brev til Renée: Min kommende mand har ført mig bag lyset

6. december 2016
af Renée Toft Simonsen
En læser er blevet ført bag lyset af sin kommende mand og søger hjælp hos Renée. Se her, hvad Renée råder læseren til at gøre
Kære Renée   Jeg er en 53-årig grønlandsk kvinde, som er røget ind i et kompliceret forhold med en mand. Først og fremmest bør jeg nok fortælle, at min fortid er turbulent, og jeg har kæmpet med både en kræftsygdom og depression. Og de mænd, jeg har haft forhold til i mit liv, har altid været mænd, der skulle hives op af grøften. Men sidste år mødte jeg en tyrkisk mand i Tyrkiet og blev dødsens forelsket. Heldigvis var det gengældt, så vi begyndte at planlægge hans tur til Grønland, da vi ville lære hinanden bedre at kende. Men på vej til Grønland blev han overfaldet af tre mænd i Istanbul og lå på sygehuset, og da vi senere aftaler at mødes i København, kommer han ikke. Men vi var så forelskede, at vi aftalte et bryllup denne sommer. Så ifølge vores aftale tog jeg til Tyrkiet, hvor jeg ved ankomsten dertil fik at vide, at min kæreste var røget i fængsel pga. en gæld til sin tidligere arbejdsgiver. Det korte af det lange med denne historie er, at min kæreste havde fået sin ven til at lyve over for mig om, at han var røget i fængsel. Han bad mig via sin ven om at tage tilbage til Grønland. Han ville kontakte mig, når han kom ud. Det hele lød meget mærkeligt, og efter hjælp fra en tyrkisk kvinde, jeg mødte dernede, besluttede vi at melde ham til politiet – der var også 38.000 kroner inde i billedet, som jeg havde sendt til ham til hans flybillet, hospitalsregning i Istanbul samt leje af lejlighed og bil til vores sommerferie. Men da politiet finder ham, fortæller han, at moren har fået konstateret kræft i tredje stadie, og at hun er imod vores forhold. Min kæreste vil ikke engang røre ved mig og siger, at han ikke ville kunne tilgive sig selv, hvis han gjorde noget, som han har lovet sin mor ikke at gøre. Jeg ved, at der er kulturforskelle, men det gør så ondt, og min skuffelse er næsten ubeskrivelig. Så her sidder jeg i Grønland med et stort håb om, at vi kan klare skærene, indtil min kærestes mor er død. Jeg har prøvet at presse min kæreste til at fortælle mig, om han vil prøve at genopbygge forholdet. Det ville han ikke svare på, men indrømmer, at han skal arbejde med at frigøre sig fra sin mors lænker, når hun er gået bort. Jeg har skrevet og ringet til ham, men er holdt op med det, fordi han ikke vil tale hverken om følelser eller sin mor. Jeg tror, han lyver stadigvæk. Alt det, han har fortalt mig, er jo noget, der er ifølge ham. Jeg har ingen dokumentation for noget som helst. Jeg føler, jeg har så meget at give den rette mand, men jeg sidder med et uroligt hjerte, som ikke ved, om det er købt eller solgt. Min kæreste og jeg var soulmates til fingerspidserne. Han er en dejlig mand, som elsker dybe samtaler, hjemlig hygge med stearinlys og hverken ryger eller drikker – nøjagtig som jeg. Jeg er bevidst om, at jeg kan sige fra nu, men den styrke synes jeg ikke, jeg har for tiden. Det er også et for stort krav til mig selv, når mit hjerte har et så stort håb om, at vi kan finde sammen igen. Men det bliver mig, som skal vinde ham tilbage. Jeg føler, jeg har behov for at få bearbejdet den traumatiske oplevelse, hvor jeg/vi har glædet os så meget til at være sammen, blive gift og bygge et samliv op. Det er stadigvæk en drøm fra min side. Jeg ved intet om, hvad min kæreste vil om en måneds tid, når hans betænkningstid er forbi. Jeg er en meget selvstændig kvinde. Hvis jeg skal have mig en mand, bliver det af kærlighed, og når mit forsøg på langdistanceforhold er så dysfunktionelt, siger min sunde fornuft rungende nej til forholdet, mens mit hjerte siger ja. Hvad skal jeg stille op?   Kærlig hilsen fra en kvinde i tvivl   LÆS OGSÅ: Hvorfor holder jeg fast i forholdet til min eksmand?   Kære kvinde i tvivl   Det er en rigtig ulykkelig situation, du sidder i, og jeg kan virkelig godt forstå, det er tungt. Dit hjerte råber på samhørighed og længes efter at smelte sammen med ham, du elsker, men det sker bare ikke. Men efter at have læst hele historien så må jeg bare sige, at i mit sind er der ingen tvivl. Du skal overhovedet ikke lytte til dit hjerte, men derimod til din sunde fornuft! Flere gange i din historie synes jeg, det er meget tydeligt, at den mand, du har mødt, ikke taler af et rent hjerte og heller ikke har intentioner om at komme op til dig og være sammen med dig. Jeg mener – en voksen mand, der bruger sin mor som undskyldning for, at han ikke kan se dig? Heller ikke selv om du er rejst helt fra Grønland? Jamen, det lyder jo helt skørt i mine ører. Imens du godtroende har forsøgt at få fuldbyrdet det, du har opfattet som den store kærlighed, har du kontinuerligt sendt penge til den her mand. Til den hospitalsregning, der ikke eksisterede, til den flybillet, han aldrig købte, til bil og ferie, I aldrig kom på. Jamen, det lugter bare langt væk af bedrageri, desværre – og jeg er så ked af at sige det til dig, for det må bare gøre så forfærdelig ondt at læse de her ord. Men din sunde fornuft har allerede været i gang med at fortælle dig, at der var noget rivravruskende galt, så et eller andet sted dybt inde i dig selv véd du godt, at det her forhold må stoppe. Du har bare svært ved at få det gjort, fordi du er blevet så forelsket. Forelskelse er en nærmest skør tilstand, hvor man gør ting, man normalt aldrig ville gøre – så jeg tænker, at det er en forelskelsens psykose, der gør, at din dømmekraft i det her tilfælde måske har været lidt svækket? I al fald skal mit råd til dig være at få afbrudt det forhold til den mand og virkelig ikke sende ham flere penge overhovedet. Hvis han på nogen måder – og mod min forventning – skulle vise sig at være god nok, så må han selv købe en billet og komme til Grønland og vise det. Før han gør det, ville jeg ikke tro på mere af det, han siger eller gør.   Kærlig hilsen Renée   Cand. psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til.  Skriv til  femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.   Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre. Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet, eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.