Millioner ser denne video: Har reddet 36 babyers liv
En lille video på blot 40 sekunder storhitter på nettet og siges at have reddet mindst 36 babyers liv. Den viser, hvordan man yder førstehjælp, hvis en baby er ved at blive kvalt af et fremmedlegeme i halsen.
Da en engelsk undersøgelse viste, at 4 ud af 5 forældre ikke vidste, hvad de skulle gøre, hvis deres baby var ved at kvæles af et fremmedlegeme i halsen, besluttede førstehjælpsudbyderen St. John Ambulance at lave en video med simple instruktioner, som netop demonstrerer, hvordan man skal agere.
I videoen ser man, hvordan man skal placere sin baby med ansigtet nedad på sit skød, give barnet op til fem faste stød i ryggen med sin håndflade, og – hvis det ikke hjælper – vende babyen om og give op til fem faste tryk i brystet.
Hvis luftvejene stadig er blokerede, skal man ringe 112.
Med denne Food Feeder kan baby smage på maden uden kvælningsfare >>
Har reddet mindst 36 babyers liv
Siden videoen blev lagt på YouTube i januar sidste år er den blevet set næsten 8 millioner gange, og dét har indtil videre reddet mindst 36 børns liv, skriver Huffington Post.
En af disse børn er drengen Jax. Hans mor, Becca Hensman siger til avisen:
- Jeg sad på sofaen med min 12 uger gamle søn, da han pludselig begyndte at lave en mærkelig lyd og fik en underlig farve. Det stod hurtigt klart for mig, at han var ved at blive kvalt i noget. Jeg havde set videoen fra St. John Ambulance et par dage forinden, så jeg vendte min søn om på mit ben og efter det tredje slag, jeg gav ham, begyndte han at hoste. Hvis jeg ikke havde set videoen, er jeg ikke sikker på, hvordan jeg ville have reageret, men det havde jeg heldigvis, så jeg vidste med det samme, hvad jeg skulle gøre.
Her kan du købe et startsæt til børnesikring af hjemmet >>
Let og hurtigt at lære
Sue Killen, talskvinde for St. John Ambulance, siger i en pressemeddelelse:
- Vi er glade for, at folk har delt videoen med deres familie og venner, og det faktum, at børn er blevet reddet fra at blive kvalt pga. videoen, er bare helt utroligt. Disse historier er et levende bevis på, at førstehjælp kan være hurtigt og let at lære – og når du først ved, hvad du skal gøre, så har du også selvtilliden til at handle hurtigt og potentielt redde et liv.
Se videoen ovenover.
Læs også:
Guide til sikkert og alderssvarende legetøj
Her sker de fleste babyulykker
Mor advarer: Søn nær kvalt af sengebeskytter
Her er det farligste sted at sove for en baby
Advarer andre efter tab af søn: Lad ikke din baby sove på denne måde
7 VILDE ting din baby kan:
7 VILDE ting din baby kan


7 VILDE ting din baby kan
Babyer kan skelne mellem godt og ondt!
Forskere på Yale’s Baby konkluderer, at babyer kan skelne godt fra ondt, efter at man har udført en række eksperimenter med babyer under 24 måneder, hvor man brugte dukker til at opføre ’gode’ og ’onde’ situationer for dem. I et af eksperimenterne så babyerne eksempelvis en scene med en kat, som kæmper forgæves med at åbne en kasse, hvorefter en kanin i en grøn trøje kommer forbi og hjælper. Bagefter så babyerne så samme scene, hvor kaninen dog er iklædt en orange trøje, smækker kassen ondskabsfuldt i og løber sin vej. I 80 procent af tilfældene foretrak babyerne bagefter kaninen med den grønne trøje – altså den ’gode’ dukke. Det indikerer, at de allerede tidligt forstår betydningen af gode og onde handlinger.
Kilde: Huffington Post


7 VILDE ting din baby kan
Babyer kan fornemme, hvad andre babyer føler
Allerede når babyer er 5 måneder gamle, er de i stand til at afkode hinandens følelser. Forskere på Brigham Young University i USA har studeret 20 babyer i denne alder og sammenlignet med 20 andre babyer, der var 3½ måneder gamle. Alle babyer blev placeret foran en skærm, der viste en video af en smilende baby og en video af en trist baby. Herefter afspillede forskerne også to lydoptagelser – én af en glad baby og én af en grædende baby. Mønstret var klart med babyerne på 5 måneder: Når de hørte den glade baby, kiggede de på skærmen med den smilende baby, og når de hørte den grædende baby, kiggede de på skærmen med den triste baby. De 3½ måneder gamle babyer havde ikke samme ’succes’ med at matche lydene med de rigtige billeder.
Kilde: Huffington Post


7 VILDE ting din baby kan
Babyer kan høre forskel på sprog
Allerede ca. 30 timer efter fødslen kan babyer fornemme forskellen på lyde fra deres modersmål og lyde fra et fremmedsprog. Forskere fra Washington University har studeret 40 nyfødte, som brugte sutter forbundet til en computer. Når babyerne hørte lyde fra fremmede sprog, suttede de på sutterne meget længere, end når de hørte lyde fra deres modersmål. Det indikerer, at babyerne kunne kende forskel på sprogene. Grunden til, at babyer kan skelne sprog så tidligt, er, at de hører især moderens vokallyde, når de ligger inde i maven, og dem kan de genkende, når de kommer ud.
Kilde: Huffington Post


7 VILDE ting din baby kan
Babyer kan beherske sig!
Kilde: Huffington Post


7 VILDE ting din baby kan
Babyer elsker mors stemme
En undersøgelse publiceret i tidsskiftet Pediatrics konkluderer, at spædbørn reagerer mere på mors ord end på fars ord. I undersøgelsen studerede man 33 babyer, som skiftevis hørte mors og fars stemme, og man opdagede, at babyerne reagerede på tre gange så mange ord fra mor som fra far. Forklaringen kan ifølge forskerne være, at mors stemme er lysere og derfor mere stimulerende for babyer.
Kilde: Huffington Post
Læs også: Mor taler mere med baby end far


7 VILDE ting din baby kan
Babyer kan lære tegnsprog
Selvom babyer typisk ikke begynder at sige deres første ord før 1-årsalderen (og stadig har et begrænset ordforråd i 2-årsalderen), så er de allerede fra 6-månedersalderen i stand til at udvikle en betydelig evne udi tegnsprog. Når barnet er 6-8 måneder, begynder det at forstå enkeltord og faste vendinger, og her opstår der også et behov hos barnet for at give udtryk for noget bestemt. Simpelt tegnsprog som at pege på sin mund for ’sulten’ er en måde at gøre det på, og det lærer din baby hurtigt fra denne alder, hvis du bruger de samme tegn, hver gang du selv siger et ord, forklarer døveunderviser Line Fagerholdt.
Kilde: Huffington Post


7 VILDE ting din baby kan
Babyer mundaflæser
Forskere fra Florida Atlantic University har påvist, at babyer mundaflæser, når de er i gang med at lære at tale. Forskerne observerede 180 babyer i alderen 4, 6, 8, 10 og 12 måneder, mens de så videoer af voksne, der talte. Undersøgelsen viste, at når babyer er omkring 6 måneder gamle, holder de i højere grad op med at kigge de voksne i øjnene og begynder i stedet at fokusere på deres læber for at lære, hvordan man laver lyde.
Kilde: Huffington Post
Se også: 9 VILDE facts om tvillinger