Lille Flick fik aldrig sin chance. Der var travlt på fødegangen. Og vi var advaret

Anne Wittorff Rusbjerg er chefredaktør på femina update. Kommentaren er et udtryk for skribentens holdning.

Da Flick blev født, var hun slap og livløs. 28 minutter tidligere havde hendes hjerte slået. Men den dag Flick blev født, var der travlt på fødegangen. Rigtig travlt.

Så travlt, at Herlev Hospital selv konkluderer, at travlhed var en afgørende faktor for den behandling, som Flick og hendes mor Susanne modtog.

En behandling, der på flere måder var mangelfuld. Det konkluderer Styrelsen for Patientklager, som har afgjort, at “døden om muligt” kunne være undgået.

Sagt på en anden måde: Hvis der havde været jordemødre nok på vagt den nat og morgen, hvis Susanne havde fået den behandling, hun skulle have, så havde Flick - måske - været her i dag.

Men Flick fik aldrig sin chance.

De sidste tre år har femina igen og igen skrevet om den akutte mangel på jordemødre og om kvinders fødselsoplevelser på forskellige fødegange.

Vi har skrevet om Nicela, der oplevede sin fødsel som “et overgreb, hvor hun ikke var med”.

Vi har skrevet om Winnie, der blev sendt hjem fra fødeafdelingen og endte med at føde i en ambulance.

Vi har skrevet om Mie, der endte med at føde på en smal undersøgelsesbriks, fordi jordemoderen først kom, lige inden barnet blev født.

Og om jordemodervikaren Charlotte, der som den eneste mødte ind på en dagvagt på en af landets største fødeafdelinger.

Siden har regeringen afsat 475 millioner kroner til fødegangene.

Det er tre år siden, Flick blev født, og siden er der sket meget, fortæller de ansvarlige på Herlev Hospital. Der er færre fødende og færre ledige jordemoderstillinger.

Men der er stadig ikke jordemødre nok. På Herlev Hospital havde de pr. 1. marts syv ledige jordemoderstillinger.

Hver gang vi skriver om historier som Susannes, får vi henvendelser og reaktioner fra gravide.

De er gravide i et af verdens absolut mest velstillede lande. Og alligevel er de nervøse for, hvad der venter dem, når de skal føde.

Og jeg forstår dem godt.

Vi er – som samfund – dybt afhængige af, at de gør det. Alligevel er vi endt et sted, hvor vi sender vi fødende på langfart, hvor fødselslæger og jordemødre siger op, og hvor mange forældre betaler store summer for ammehjælp og fødselshoteller.

Vi er endt et sted, hvor Flick ikke fik sin chance.

Og det er ikke kun på fødegangene, personalet mangler. I sommer skrev vi om, hvordan Bispebjerg Hospital manglede 11 af 39 anæstæsi-sygeplejersker. Resultatet var lange ventetider.

Og i sidste uge kom det frem, at svært syge kræftpatienter må vente alt for længe på behandling på Aarhus Universitetshospital. Det kan have kostet menneskeliv. Forklaringen: Der mangler specialiserede sygeplejersker.

For faktum er, at det ikke er attraktivt at være jordemoder eller sygeplejerske.

Det står lysende klart, når man læser historierne fra virkeligheden på hospitalerne.

Så hvad nu, hvis vi startede med at kigge på den?

Regeringen har præsenteret en akutplan – og forleden præsenterede de en ny sundhedsstrukturkommission, der skal komme med en stor forkromet plan for hele sundhedsvæsenet.

Mens vi venter til 2024 – og prøver ikke at tænke for meget på de kvinder, der skal føde i mellemtiden – kan vi jo undre os over det, regeringen ikke rigtig taler om.

For hvad er det, man plejer at gøre, hvis man vil have fat I kvalificerede medarbejdere? Hvis man ved de findes derude? Kunne det være noget med L-Ø-N?

Du kan også lytte til podcasten i Apples podcast-app eller på Spotify.