Cheesecake med to slags chokolade
Mad

Cheesecake med to slags chokolade

10. februar 2022
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
Er du vild med cheesecake, så prøv denne variation med to slags chokolade på sprød, krydret bund. MUMS!
10 personer

Cheesecake

  • 140 g Digestive-kiks
  • 60 g Bastogne-kiks
  • 1 spsk. rørsukker
  • 100 g smeltet smør

OSTEFYLD

  • 4 blade husblas
  • 2 dl piskefløde
  • 4 æggeblommer
  • (2 bægre pasteuriserede)
  • 40 g fint rørsukker
  • korn af ½ god vaniljestang
  • 400 g Philadelphia
  • 100 g hvid chokolade smeltet
  • 100 g mørk chokolade smeltet

PYNT

  • hvide chokoladespåner

Blend de to slags kiks helt fint med sukkeret. Tilsæt smørret, og kør godt igennem. Tryk kiksemassen ud i en 20 cm stor rund springform beklædt med husholdningsfilm. Stil bunden på køl, mens du rører fyldet sammen.
Udblød husblassen i koldt vand i ca. 5 minutter. Tag bladene op af vandet, og vrid dem let. Lun fløden, og opløs husblassen i fløden. Pisk æggeblommerne lyse og luftige med sukker og vaniljekorn. Tilsæt flødeost og fløde, og pisk det til en ensartet creme. Smelt forsigtigt de to slags chokolade, og vend dem i ostecremen. Fordel cremen over bunden. Dæk kagen til, og sæt den koldt i mindst 5 timer, gerne natten over. Pynt kagen med hvide chokoladespåner.

VILD MED CHEESCAKE - FÅ FLERE OPSKRIFTER HER

Cheescake med hindbær - Få opskriften her

Cheesecake med mandelbund og hindbær - Få opskriften her

Læs også