Bánh mi-bowl
Hovedretter

Bánh mi-bowl

Kender du den lækre vietnamesimske bánh mì-sandwich? Her er jeg blevet inspireret af smagene, men har udskiftet baguette med ris, så måltidet kan anrettes i skåle. Her får du opskriften på bánh mi-bowl

Bánh mi-bowl 

Tid: 1 time. Marineringstid: Mindst. 30 minutter, gerne op til 24 timer
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
½ kg nakkefilet
1 lille løg
2 fed hvidløg
1 frisk rød chili
2 spsk. sojasauce
2 spsk. smagsneutral olie
2 spsk. sukker
saft og skal af 1 usprøjtet limefrugt
 
 
SYLTEDE GULERØDDER
4 gulerødder
2 dl æblecidereddike
2 spsk. sukker
1 tsk. salt
 
TILBEHØR
3 dl jasminris
1 rød spidskål
1 agurk
1 bundt koriander
 
Giv et gaveabonnement på femina i julegave - lige nu sparer du 30%. Klik her >
 
SRIRACHA-MAYO
1 fed hvidløg
2 dl god mayonnaise
1-2 spsk. Sriracha-sauce
(stærk chilisauce)
2 spsk. citronsaft
salt
 
PRØV OGSÅ: Vietnamesiske forårsruller med steak
 

Opskrift - sådan laver du bánh mi-bowl

 
1. Skær svinekødet i meget tynde skiver. Pil løg og hvidløg, og fjern evt. kernerne fra chilien. Blend løg, hvidløg og chili med sojasauce, olie, sukker, limesaft og limeskal i en foodprocessor eller minihakker. Vend kødet i marinaden, og lad det trække på køl i mindst 30 minutter, gerne op til 24 timer.
 
2. SYLTEDE GULERØDDER: Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde stave. Vend dem med æblecidereddike, sukker og salt i en lille gryde. Giv det et hurtigt opkog, og hæld det i et skoldet syltetøjsglas. Lad de syltede gulerødder køle af. De holder sig fint på køl i flere uger.
 
3. SRIRACHA-MAYO: Pil og pres hvidløget, og rør det sammen med mayonnaise, Sriracha-sauce, citronsaft og salt i en skål.
 
4. TILBEHØR: Kog risene efter anvisningen på pakken. Snit spidskålen i tynde bånd, skær agurken i skrå skiver, og hak koriander groft.
 
5. Steg kødet på en (grill)pande ved høj varme, så det bliver gyldent og gennemstegt. Servér det hele i skåle og fade, så hver især ved bordet selv kan samle sin bánh mì-bowl.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Græsk pastasalat – Få opskriften her

Tirsdag: Kartoffeltærte med krydret kyllinge- og chorizofyld – Få opskriften her

Onsdag: Perlespeltsalat med krebsehaler og avocado – Få opskriften her

Torsdag: Gnocchi med svampesauce og citron – Få opskriften her

Læs mere om: