Barn forkølet
Sundhed

Sådan undgår du et vinterhalvår med snot og hoste

28. september 2017
Sidst redigeret 27. september 2017, (udgivet første gang d. 8. oktober 2015) - Af Redaktionen, foto: Panthermedia
Mange tror, at sygdom kan holdes fra døren ved at vaske hænder fra morgen til aften. Men ny forskning tyder på, at du hellere skal styrke dit barns immunforsvar. Se her, hvordan du gør!

Følgende indlæg er skrevet af Rose Maimonide, forfatter til bogen 'Dit sunde barn - sådan!':

Vinterhalvåret er sat ind – og dermed venter også en periode, hvor børn typisk bliver oftere syge.

Her er det nærmest blevet moderne med en religiøs tilgang til håndvask og brug af håndsprit for at forebygge, og hvis sygdommen alligevel finder vej, kan man vel som forælder altid gribe til panodil og antibiotika?

Styrk dit barns immunforsvar – og undgå sygdomme

Men der er en anden vej, der er langt sundere.

Nyere forskning viser nemlig, at immunforsvaret er det vigtigste værn mod vinterens sygdomme. Så vil du de ’lysegrønne 11-taller’ under næsen til livs og slippe for endnu en sygedag fra arbejdet for at nurse dit forkølede barn, skal du tænke helt anderledes.

Når dit barns immunsystem styrkes naturligt indefra, kan det nemlig bedre klare banale infektioner, så de ikke udvikler sig til noget mere alvorligt og behandlingskrævende.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du selv lindre dit barns smerter mned zoneterapi

Sådan styrker du dit barns immunforsvar - de 3 bedste råd:

1) Prioriter søvnen højt i vinterhalvåret

For lidt søvn er en hård nyser for immunforsvaret. Under søvnen lades kroppen op, og væksthormonerne folder sig ud. Får kroppen ikke tid og ro nok til dét, bliver den stresset. Så udskilles hormoner, som hæmmer immunsystemet, og så har vi balladen. Et barn fra 1 år og op til skolealderen har brug for at sove 10-12 timer i døgnet. Skolebørn har brug for 10 timer. Sådan i runde tal. Her må du selv vurdere, om dit barn virker udhvilet, veloplagt og frisk. Så hvis dit skolebarn skal op kl. 6, skal det sove senest kl. 20.

2) Udsæt dit barn for ’gode bakterier’Må dit barn gerne spise sin klapsammen, selvom det har jord på fingrene? Kan der ofte gå lang tid mellem dit barns besøg i badekarret? Bravo! Dit barn er godt på vej til at udvikle et stærkt immunsystem. Din guldklump skal helst i nærkontakt med almindeligt forekommende ufarlige bakterier og banale bakterieinfektioner fra mennesker og specielt dyr. Det bedste er hunde og dyr i stalden, men kat og andre husdyr kan også bruges. Dit barn træner og udvikler sit immunsystem: Det skal have noget at bokse med for at fungere optimalt. Hvis dit barn altid er pinlig rent, får de bakterier, som burde sidde på hudens overflade, ikke en chance for at overleve og beskytte kroppen mod virus og sygdomsbakterier. Lad derfor dit barn spise med jord på fingrene hele året, bad ikke dit barn dagligt, og undgå håndsprit (i dagligdagen).Men der er forskel på skidt! Bakterieskidt er det gode skidt, hvorimod støv og dårligt indeklima er dårligt skidt. Støv suger giftstoffer til sig, bl.a. tungmetaller, ftalater og flammehæmmere. Derfor er udluftning og støvsugning trumfkortet, når det gælder om at begrænse dit barns udsættelse for kedelig kemi. Luft ud et par gange dagligt, og støvsug ofte.

3) Boost dit barns tarmflora

Den ultimative nøgle til dit barns stærke immunforsvar ligger i sammensætningen af bakterier i tarmene. Hvis balancen og sammensætningen ikke er i orden, vil tarmen blive overbefolket af dårlige bakterier. Det kan gøre immunforsvaret slapt, skabe intolerancer og gøre det sværere at optage alt det sunde fra mad. Tarmfloraen fodres bedst via en simpel og sund kost. Særligt gavnlige jordbakterier fra rå grøntsager, dyrket i næringsrig jord, er det rene guld for tarmen. Gode gammeldaws ’knoglesupper’ som f.eks. langtidskogt kyllingesuppe og simreretter er også guf for immunforsvaret. Servér dem gerne med langtidshævet kernefrit brød smurt med økologisk smør. Det nye sort er fermenterede fødevarer, som du selv kan fremstille, f.eks. surkål og kefir.

Og modsat hvad du ellers hører, så har børn faktisk ikke brug for fibre. Kerner, frø, klid og fibre er tomme kalorier, som fylder op i maven ud at tilføre vigtige næringsstoffer, men tværtimod tager dem uoptagede med ud. Giv derimod gerne dit barn iblødsat grød, rugbrød uden kerner og næringstæt mad inkl. verdens sundeste fedt fra oliven-, kokos- og fiskeolie.

LÆS OGSÅ: Børnesygdomme A-Å - mama's leksikon

Om artiklens forfatter: Rose Maimonide er bestsellerforfatter til bøgerne 'BABY – 100% naturlig uden tilsætning' fra 2011 og 'Dit sunde barn - sådan!' fra 2015. Hun lever af at rådgive børnefamilier om naturlig sundhed med god kemi. Få masser af gratis viden og nyttige tips på rosemaimonide.com.

Læs også