Træning og kost
2. august 2012

Trøst til rygerne!

Har du også svært ved at smide din dårligste, dejligste vane væk, er der nu et lillebitte lys i mørket til at dulme den kulsorte samvittighed: Spis D-vitamin! Det er godt for dine lunger.
Af: Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/august/rygningprim.jpg

foto: All Over

Vi ved jo godt, det er hamrende usundt. Den er bare svær at lægge fra sig, den osende følgesvend. Og uden at der på nogen måde er dømt grønt lys til at tænde den næste smøg, kan du måske rette lidt på de skavanker og sygdomme, de farlige cigaretter er skyld i, skriver kk.no. For spiser du godt med D-vitaminer, kan din lungefunktion blive noget bedre. Vitaminet beskytter altså rygningens skader, hævder forskerne bag undersøgelsen, der har kigget på sammenhængen mellem D-vitaminmangel, rygning og lungefunktion.

Evigt usund vane
Om vitaminet også beskytter mod lungeskader, der f.eks. skyldes luftforurening, vil fremtidig forskning fastslå, Under alle omstændigheder er forskerne rygende enige i, at risikoen ved oseriet - helt generelt - selvfølgelig langt overstiger D-vitaminets gode indflydelse på de lungeskader, vi ryger os til. Men det tyder altså på, at vi indtil videre godt kan fylde os med D-vitaminer - enten i pilleform eller via kosten. Mens vi venter på den sunde cigaret …

"Spis solen - den er livsvigtig"!

"Dumme (dejlige) D-vitamin"!

Shoppen har aldrig lukket! Klik her!

Tro du på horoskoper?

Læs også