Træning og kost

Træn dig til det gode humør!

af Lonnie Kjer 7. januar 2013
foto: All Over
Har du også svært ved at finde de store grin frem, skal du måske øve dig lidt mere. Det hjælper nemlig. For ligesom enhver anden form for træning, kommer resultaterne ikke af sig selv.

Det lyder måske underligt, men forskere fra universitetet i Zürich mener bestemt, at vi kan gøre noget forbedre optimismen og humøret. Det skriver i hvert fald kk.no, der også disker op med et par gode råd til, hvordan du så får skruet op for humøret. Og du skal gøre ligesom deltagerne i studiet. Resultatet var nemlig ikke til at tage fejl af: De, der brugte tid på at træne deres karakterstyrke, fik forbedret deres humør - de, der ikke gjorde det, fik ikke smilene.Vær taknemmelig! Send et brev, skriv en mail eller send en sød sms til en, der har gjort en forskel for dig på det seneste … men som du måske lige glemte at sige tak til. At udtrykke taknemmelighed kan rføre andre gode følelser med sig, og det kan rette op på humøret, lover forskerne.Lav noget sjovt! Find energien og det gode humør ved at tvinge dig afsted til et særligt foredrag, en spændende fodboldkamp, et længe ventet seminar, den fedeste koncert eller en spinningtime med den mest entusiastiske træner i dit fitnesscenter. Entusiasme smitter og er vanedannende, og din motivation og humøret bliver påvirket af den gode energi.Se det gode i det dårlige! Gik du glip af ferien, arrangementet, festen eller personalemødet forleden? Hvorfor? Skyldtes det dårlig planlægning fra din side? Find ud af det, og se, om der åbnede sig andre muligheder og døre, mens en anden lukkede sig. Når du leder efter de lyse sider i noget ikke umiddelbart så lyst, kan det hjælpe dig til at give optimismen et lille skub.Bliv klogere! Nu har du gået og tænkt over noget, du interesserer dig for - men intet ved om - i alt for lang tid. Sæt dig ind det, find bøgerne, tjek på nettet, lav notater, gå på musum, læs artiklen, grav dybere - og del det hele på facebook. Nysgerrighed og higen efter mere viden gør dig i bedre humør.Læs også "Bliver du federe af Facebook?""Træning gør dig klogere!"Læs Pernille Aalunds klumme om alle drømmene …Tjek Shoppen for gode tilbud!