https://imgix.femina.dk/media/e9db9df6742e498d8683a3fddea1b6d6.jpg
Træning og kost

Ny proteinrig slankeserie

2. januar 2012
af Redaktionen
Foto: Colourbox
Proteiner er en vigtig del af din krop, kost og sundhed og nu kan du også indtage dem i den nye slankeserie Allévo, som netop er kommet på hylderne i Danmark.

Der er dem der har viljen til at tabe sig uden hjælp - og så er der alle os andre, som gør hvad vi kan for at springe over hvor gærdet er lavest.

For alle os er den nye slankeserie Allévo måske svaret på det ønskede vægttab. Det er nemlig en ny slankeserie med et højt indhold af proteiner. Og det er især vigtigt, når man ønsker at tabe sig. Proteiner er nemlig med til at gøre at man føler sig mæt i længere tid samtidig med at det hjælper med at bibeholde kroppens normale muskelmasse, hvilket især er vigtigt under en kur, hvor det ofte er muskelmassen der svinder frem for fedtet.

- Protein er et vigtigt byggestof i vores krop. Det hjælper med at opbygge dine muskler, det har betydning for din forbrænding og gør samtidig, at du får en øget mæthedsfornemmelse. Især det sidste er vigtigt, når man er på kur, så man undgår at falde for de søde fristelser. Derudover er det meget vigtigt, at man supplerer en kur med en sund livsstil, siger klinisk diætist Rikke Lunau Storm, som også er professionel rådgiver på Allévos nye Facebookside.

Facebooksiden er et forum for alle, der ønsker at tabe sig eller få en sundere livsstil. Rikke Lunau Storm står parat med professionel rådgivning om kost og livsstil og giver gerne gode råd, når det kniber med motivationen. Hun lægger især vægt på, at et livsstilsskifte skal ske fornuftigt og realistisk, og understreger, at det er bedre at tage små skridt og ændre en vane af gangen i stedet for at kaste sig ud i drastiske ændringer.

For man kan jo desværre ikke spise og drikke sig til motivation, selvom vi er mange der drømmer om netop dét.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/34ec80753d3f427caba2e64783f58318.jpg

Allévo er en ny slankeserie fra producenten Cederroth. Den er på få år blevet den tredjestørste slankeserie på det nordiske marked.

Produkterne forhandles i Føtex og Bilka.

Læs mere om Allévo på www.facebook.dk/allevodanmark

Læs også: Brænd kalorier mens du dyrker sex

Læs også: Den søde middelvej

Læs også: Slank på den fede måde:

Læs også: Tænk dig sund, slank og super rask

Læs også