Træning og kost

Tænk dig sund, slank og super rask

af Anne-Grete Belmadani og Lene Torp Carlsen 24. juli 2010
Brug dine tanker til at holde dig smuk og smækfyldt med energi. Det hele starter med din mentale sundhed, og den starter her step by step … god fornøjelse

1/Brug positive bekræftelserDe tanker, du havde i går, har skabt den person, du er i dag, og hvordan du har det. Og de tanker, du har i dag, skaber den person, du er, og hvordan du har det i morgen. Positive bekræftelser fører til sunde tanker og derfor til sunde handlinger. Alt du giver ud af til universet - positivt eller negativt - kommer tilbage til dig, så hvorfor ikke sende positive tanker og få overskud og sundhed retur?Sig, gerne højt, til dig selv: Jeg elsker og accepterer mig selv. Jeg ser mig selv og andre gennem kærlighed. Jeg er tryg. Jeg trækker vejret frit og i fulde drag. Jeg stoler på livets gang.Vælg selv den sætning, du synes giver mest mening - eller find på din helt egen.Kilde: Louise Hay, www.hayhouse.co.uk2/Lær emotionel reguleringAt være i stand til at have styr på sine følelser og se en situation udefra kræver en indsats, men har stor bonus. Hjernen er et vanedyr, som elsker at gøre og tænke, som den plejer - for det kræver simpelt hen mindre energi. Så din hjerne vil gøre - og spise - som den altid har gjort og tænkt, medmindre den får besked på andet. På den måde bevæger du dig fra negative tankemønstre til neutrale, sunde og mere hensigtsmæssige - som igen får dig til at handle mere sundt og hensigtsmæs-sigt. Fremgangsmåden er simpel:Tag en situation, hvor f.eks. din chef har sagt noget negativt. Er der andre måder at forklare det på, end at hun har noget personligt imod dig? Er hun ude efter lige præcis dig - og ikke også de andre? Det kan jo være, hun bare har en dårlig dag. Kig på det udefra, og sagen fortoner sig sandsynligvis og bliver knap så trøstesløs. Måske ender du oven i købet med at gå fra selvmedlidenhed til sådan helt overskudsagtigt at synes, det er synd for chefen, at hun er, som hun er?Kilde: Lone Franks bog "Den femte revolution" - find den på saxo.com3/Giv slip Der er et skjult behov forbundet med enhver mental tilstand. Ellers ville du ikke befinde dig i den tilstand, som du nu engang gør. Du har derfor selv mulighed for at bevæge dig fra en tilstand til en anden. Symptomerne på tilstande som f.eks. overvægt og rygetrang er kun på overfladen, og det handler om at kigge ind i dig selv for at finde den virkelige årsag til, hvorfor du har det, som du har det. Viljestyrke har på sigt ikke en chance, hvis ikke du kigger bag facaden for at komme videre fra en negativ til en mere positiv - og sundere - fysisk og mental tilstand. Begynd at arbejde på din vilje til at give slip på de ekstra kilo, og sig til dig selv: Jeg giver slip … og har tillid. Sig det til dig selv dagligt og så ofte som muligt, og hæng gerne sedler op på spejlet og på køleskabet - og lav en Outlook-reminder, som popper op, hver gang du starter computeren.Kilde: Louise Hay, www.hayhouse.co.ukLæs også: Sund, smuk og slank(ere) på 5 uger4/Tal om detVi har længe vidst, at det er godt at tale om tingene. Og nu er det påvist, sådan rent videnskabeligt, at det at få sat ord på følelserne påvirker hjerneaktiviteten positivt. Den særlige hjerneaktivitet, som sættes i gang, når du taler om det, der går dig på, vil dæmpe den negative emotionelle aktivitet og påvirke dig til at gøre noget godt for dig selv og din sundhed. Tal med en ven eller en, du har tillid til, og gør det måske 20 minutter om dagen over nogle dage. Det vigtigste er ikke til hvem, blot at du får sagt dét højt, der ligger dig på sinde. Og har du for svært ved at tale om det, så skriv det ned.Kilde: Forfatter, hjerneforsker og videnskabsjournalist Lone Frank.5/Vær fornuftigA. Hold de fristende madvarer ude af huset.B. Lad være med at have et lager i skabet eller i bilens handskerum.C. Find en anden rute end den, der går lige forbi bageren eller tanken.D. Køb ikke ind hver dag - og kun, når du er mæt.E. Giv gæsterne evt. rester med hjem, eller kom dem i fryseren eller smid dem i skraldespanden.F. Undgå at dele mad op i forbudt og tilladt.G. Undgå sult - indfør mellemmåltider.6/Udskift dine overbevisningerA. Find din begrænsende overbevisning, f.eks. "Jeg har ikke fortjent at være slank", "Tykke koner er hjertelige og varme", "Hvis jeg bliver slank, vil jeg være nem at vælte".B. Find tvivlen frem: Måske er det ikke sådan? Lad tvivlen få lov at bundfælde sig.C. Formulér en ny og bedre overbevisning. Hvad vil du hellere tro på? F.eks. "Jeg har ret til at være slank og lykkelig", "Man kan godt være varm, selv om man er tynd" eller "Jeg kan få min mening igennem, selv om jeg er slank".D. Overvej, hvordan dit liv vil være med den nye overbevisning. Hvad vil være bedre - og hvad vil være værre? Hvordan vil det være at beholde den gamle overbevisning? Hvad er det bedste, der kan ske, hvis du tager den nye til dig? Forestil dig, hvordan det er, når du har haft din nye overbevisning i et år.Kilde: "Tanker, der slanker" af Lone Ladefoged, forlaget Borgen7/Vælg nye vejeLav en liste med forskellige ting, du kunne gøre i stedet for at trøste dig med mad, slik eller kager. Det kan være at læse i en bog, gå en tur, danse, meditere, sjippe, kysse, tale i telefon med en god ven eller veninde, tage et skumbad, snakke i telefon, meditere, høre musik, rydde op, dyrke sex, lave gymnastik, mødes med en veninde. Hæng listen op på dit køleskab.Næste gang du får lyst til at trøstespise, så stop op og overvej, om du er sulten? Hvor lang tid siden er det, du sidst spiste? Er du i gang med at trøste dig? Hvad skete der, siden du fik brug for det? Er der andet, du har brug for til trøst end mad? Kunne du gøre en af de ting, der står på listen?Kilde: "Fedmens psykologi" af Annette Ilfeldt, forlaget Munksgaard Danmark.8/Lær at meditereAt meditere forbedrer din modstandsdygtighed over for stress, øger din koncentrationsevne og får dit stressniveau helt ned i kælderen, hvor det jo på det jævne hører hjemme! Du får forbedret immunforsvar, og så er det personlighedsudviklende, spidser din hjerne til og holder den i topform.Kom godt i gang ved at tage på et meditationskursus - om blot for en enkelt gang - for at lære teknikkerne, senere hen kan du meditere på egen hånd.Kilde: Forfatter, hjerneforsker og videnskabsjournalist Lone Frank.RELEVANTE LINKS

Prøv FEMINAsløbeplanner Følg Andreasslankeblog forbrænding5 tip til kalorie-

.