"Min søn var skyld i mit vægttab"
Foto: Bo Lynge – Styling: Charlotte Wisøfeldt – Hår og makeup: Mette Munch
Før jeg tabte mig
Min overvægt kom langsomt, fordi jeg spiste for meget, og da jeg blev gravid med mit andet barn, var det rigtig svært for mig at tabe mig igen. Det var ikke fedt at veje så meget, og det hæmmede mig meget, når jeg f.eks. skulle købe tøj. Jeg måtte altid i Zizzi og Nanna XL, når jeg skulle købe tøj.
Jeg kiggede selvfølgelig også altid i H&M og Vero Moda, men det var ikke til at finde noget i min størrelse - slet ikke bukser. Inden jeg tabte mig, var det heller ikke nemt, når jeg skulle bevæge mig, og når jeg prøvede, fik jeg hurtigt ondt i knæ og lænd.
Facts
Navn: Mia Jacobsen Larsen
Alder: 38 år
Privat: Gift
Job: Assistent hos SKAT
By: Brøndby
Sådan tabte jeg mig!
Da jeg ammede min søn, måtte jeg stoppe med sukkeret, fordi han ikke kunne sove pga. det høje sukkerindhold i mælken. Det var ikke specielt svært at stoppe med sukkeret, og jeg fik ikke noget sukkerchok, som jeg havde forventet. Jeg begyndte at gå mange lange ture, og jeg begyndte at spise sundere og spiste 5-6 gange om dagen.
Det var ikke hovedsagligt, fordi jeg ville tabe mig, men lige pludselig raslede kiloene bare af, og det føltes rigtig dejligt, og hele garderoben blev skiftet ud. Jeg kunne ikke huske, hvornår jeg sidst havde været nede i en størrelse 36-38.
Mit nye liv
Jeg har tænkt mig at starte på svømning, så jeg kan få rørt hele kroppen og få strammet op på det, der hænger lidt. Det er fedt endelig at kunne være med på moden, og jeg føler mig ikke længere gammel. Det er fedt at kunne være mere sammen med børnene og gå ud at lege med dem - før havde jeg simpelthen ikke energien, men det har jeg nu.
Bliv slank med Q
Kæmper du en evig kamp mod de ekstra kilo? Du er langt fra den eneste, og nu kan du med SlankeDoktor få støtte og opbakning fra et af Danmarks største slanke-communities. Q Slank er et samarbejde mellem Q og SlankeDoktor, og bliver du medlem her får du både personlig diætist og kostplan, Danmarks bedste kalorieberegner og adgang til over 5000 opskrifter online. Vil du møde nye bekendtskaber samtidig med du smider de overflødige kilo? Så bliv medlem af Q Slank nu ved at klikke her
Læs også:
"Jeg slap ud af mit madmisbrug"
"Jeg blev hjulpet gennem mit vægttab"
"Træning blev min redning"