Træning og kost

For meget af det gode: Afhængig af træning

af Pernille Lewinsky Kofoed, redigeret til web af Malene Fich Weischer 26. oktober 2014
Arkivfoto: Shutterstock
Afhængighed flytter fokus væk fra alt det, vi ikke magter i vores liv, og hjælper os med at fortrænge og dulme tanker og følelser. Men afhængighed handler ikke kun om narkotika, alkohol og cigaretter. Også sunde ting kan du få for meget af.

"Gennem tre år opbyggede jeg stille og roligt en træningsafhængighed, der endte som en afhængighed af at løbe. I starten trænede jeg omkring fem gange om ugen, men efterhånden tog træningen overhånd, så jeg til sidst skulle løbe mindst 100 km om ugen, for ellers fik jeg dårlig samvittighed." Sådan fortæller 33-årige Kirsten til Q.dk. Læs hendes historie her: 

DÉT SIGER EKSPERTEN

Har de forskellige typer afhængighed et fællestræk?

Man kan skelne mellem afhængighed af et stof tilført udefra, f.eks. alkohol eller narko, og afhængighed af ens egen adfærd, f.eks. arbejde, shopping, sex, spil, spisning, træning. Det er formentlig et samspil af neurokemi, personlighedsfaktorer og miljøpåvirkninger, der har betydning for, hvilke afhængighedslidelser, vi potentielt kan udvikle.

Hvad afgør, hvad vi bliver afhængige af?

Teorien bag adfærdsafhængighed er, at man kan blive afhængig af enhver form for aktivitet, der giver en umiddelbar og en vedvarende belønning. Umiddelbart kan det være følelser som velvære, kick, energi eller glæde. Problemet er, at nok aldrig er nok. Der skal hele tiden mere og mere til for at få den samme effekt af aktiviteten. Uanset om du er afhængig af heroin eller motion, er det de samme kemiske processer, der er årsag til afhængigheden.

Hvad sker der, når vi er afhængige?

Når afhængigheden bliver skadelig, overstiger de negative konsekvenser de positive gevinster. De negative konsekvenser kan være meget specifikke, afhængigt af hvad man er afhængig af, men ofte er afhængigheden ødelæggende, fordi den kan gå ud over både ens sociale liv, arbejde og økonomi og påvirke livskvalitet og helbred.

Om eksperten:Mia Beck Lichtenstein er psykolog. Hun er desuden phd.-studerende i træningsafhængighed ved SyddanskUniversitet og forfatter til bogen "Besat af træning. Når sund motion bliver til skadelig afhængighed"

Hvordan startede din afhængighed?"Mens jeg var på barsel med min datter, boede vi midlertidigt i Göteborg. Jeg havde meget svært ved at falde til ro i rollen som mor, og for at finde indhold i min hverdag begyndte jeg hver dag at træne i det lokale fitnesscenter. Da vi efter fire måneder flyttede tilbage til Danmark, gennemførte jeg mit første halvmaraton og opnåede en fjerdeplads. Det gav mig et kæmpe kick og en fantastisk følelse af frihed, for pludselig lå min identitet ikke kun i det at være mor."

"Efterhånden tog løbet og afhængigheden til og på 15 måneder gennemførte jeg 25 maratoner, hver gang med fantastiske resultater, og for at opnå det der kick trænede jeg mere og mere. Jeg gennemførte flere løb på 100 km, og det hele kulminerede i september 2012, hvor jeg gennemførte mit hårdeste løb nogensinde på 160 km."

> Læs også: Kvinder uden makeup - her viser de deres sande ansigt

Hvordan påvirkede det din hverdag og dine omgivelser?"Jeg har altid været meget social og udadvendt, men i takt med at træningen greb om sig, trak jeg mig mere og mere ind i mig selv. Jeg blev irritabel, havde svært ved at være mentalt til stede og rumme andre mennesker - selv min datter og kæreste. For at få tid til træning, arbejde og min datter var jeg nødt til at være meget effektiv og organiseret, og hele min uge var planlagt og kontrolleret ned i mindste detalje, selv hvad jeg skulle spise, og hvornår jeg skulle træne. Jeg sov dårligt og havde svært ved at finde ro, og selv når jeg endelig holdt en fridag, fordi jeg var træt og havde behov for at slappe af, skulle jeg løbe - sommetider 25 km."

Hvordan kom du ud af det?"I forbindelse med at jeg fik foretaget nogle blodprøver, konstaterede lægerne, at antallet af mine hvide blodlegemer var ekstremt lavt, hvilket betød, at jeg havde meget svært ved at bekæmpe infektioner. Da min puls var 34 (normal hvilepuls hos kvinder er mellem 50 og 100; red.), fik jeg foretaget forskellige undersøgelser af blandt andet hjertet, og da jeg under en samtale med overlægen løj om omfanget af min træning, gik det op for mig, at der var noget rivende galt. Jeg brød helt sammen, og lægen henviste mig til en psykolog, hvor jeg gik i terapi i et år."

Find det perfekte træningstøj fra Nike lige her!

Hvad har det betydet for dig at slippe afhængigheden?"Jeg har fået et helt nyt liv - et liv, som er meget bedre end før. Det har været en hård kamp at komme min afhængighed til livs og finde noget at sætte i stedet for løb, som jo fyldte næsten alt. Tidligere var alt, hvad jeg foretog mig, drevet af pligt, men i dag er jeg blevet mere bevidst om at lytte til mig selv og følge mine lyster og drømme og i det hele taget være mere til stede i nuet. Jeg har lagt løbet fuldstændigt på hylden og spiller i stedet tennis og dyrker yoga for sjov 1-2 gange om ugen."

Hvad er dit bedste råd til andre?"Gør først og fremmest op med dig selv, om du motionerer af lyst eller af pligt. Motion må ikke dræne dig, men skal derimod være sjovt og give dig energi. Hvis du føler, at du er nødt til at skjule noget, så er du afhængig. Erkend over for dig selv og dine omgivelser, hvis du har et problem, og sørg for at søge professionel hjælp."