https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2012/september/2012-36-madvarer-p.jpg
Træning og kost

Madvarer du skal spise i september

5. september 2012
af Skrevet af Janne Hermansen/SlankeDoktor.dk
Sæsonens madvarer smager bedst og det er altid rart med til inspiration til hvilke råvarer du kan bruge - derfor for du her en guide for hvilke råvarer du skal spise i september

Vi hører ofte at vi skal spise efter hvad årstiden har at byde på. Men, hvorfor er det så meget oppe tiden, og hvorfor er der så meget fokus på dette emne? Der er tre vigtige faktorer der spiller ind, som i den grad taler for, at vi skal gøre netop det.

Få sundhedstips der passer til alder - hvad enten du befinder dig i 20erne 30erne eller 70erne - så kan du her læse hvad lige præcis DU skal være opmærksom på for at leve så sundt som muligt.

Madvarer fra Danmark skåner miljøet

Dansk dyrket frugt og grønt har kort vej fra jord til bord. Så jo mere af sæsonens danske madvarer, du spiser, jo mindre frugt og grønt skal transporteres til Danmark fra udlandet. Det skåner både miljøet og klimaet. Madvarer, der kan fås uden for deres naturlige sæson, har som regel ligget på kølelager siden høst, og det er også en stor energisluger.

Sundhed, pris og smag

Varieret kost er sund kost. Når du spiser årstidens frugt, grønt og fisk/skaldyr får du de friskeste madvarer, som har den bedste smag og en naturlig høj næringsværdi. Frugt og grønt, der får forlænget deres naturlige sæson ved at ligge på kølelager, mister både smag og sundhed. Årstidens madvarer er oftest billigst når de er i sæson, så det argument er i den grad noget der kan mærkes i pengepungen.

Har du også svært ved at nå op på 600 gram grøntsager om dagen? - Her får du en guide til hvordan du nemt får flere grøntsager ind i din kost

Variation i dine madvaner

Lader du dine måltider være inspireret af årstidernes skiftende udbud, får du helt naturligt større variation på din tallerken. På den måde undgår du også at forfalde til at bruge de samme madvarer uge efter uge året rundt.

Der er for mange gode argumenter, der taler for at spise efter sæson, så det er bare om at komme i gang og lade sig inspirere af hvad naturen har at byde på.

Find mere inspiration med kogebøgerne fra De danske Vægtkonsulenter - se udvalget af bøger i Q shoppen her.

Madvarer i sæson i september

Grøntsager og frugt

Asier - Bladbeder - Bladselleri - Blomkål - Broccoli - Bønner - Champignoner - Grønkål - Gulerødder - Hvidkål - Jordskokker - Kartofler - Kinakål - Løg - Majs - Pastinak - Persille - Persillerod - Porrer - Radiser - Rosenkål - Rødbeder - Rødkål - Salat - Selleri - Spidskål - Spinat - Squash - Blommer - Blåbær - Brombær - Hindbær - Pærer - Æbler

Fisk/Skaldyr

Aborre - Blåmuslinger - Bækørred - Brosme - Fjæsing - Gedde - Havørred - Helleflynder - Hornfisk - Hummer - Jomfruhummer - Knurhane - Krebs - Kulmule - Lyssej - Makrel - Multe - Rokke - Rødfisk - Rødspætte - Rødtunge - Sandart - Sild - Skrubbe - Søtunge - Tun - Østers - Ål

Her får du et par opskrifter til inspiration med madvarer i sæson fra september:

Skinkeschnitzel
med spiskål

Fiskefrikadeller
med lyssej

Porretærte med
ricotta

Hindbærdessert

Pandekager
med blåbær

Læs også