Træning og kost
29. december 2012

Luksusmenu til nytår

Få en smagfuld, sjov og sprudlende nytårsaften -med mad, der ser sofistikeret ud, men som er supernem at lave.
Af: af Charlotte Ingvartsen –
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2012/december/2012-52-nytaar-p.jpg

Foto: Hanne Fuglbjerg, Colourbox og Scanpix – Makeup og hår: Sisse Julin – Tak for lån af service og pynt til Frk. Mage i Gilleleje.

Alle opskrifter er til to personer.

Foie gras-farseret unghanebryst med blommechutney og bagt juleæble

2 unghanebryster med skind
50 g foie gras (ordnet og marineret i cognac)
50 g blommer uden sten
2 fintsnittede skalotteløg
1 dl sukker
1 dl sherry vineddike
2 kviste timian
2 juleæbler
20 g smør
Lidt flormelis

Unghanebrysterne bankes, rulles med foie gras og pakkes ind i stanniol. Læg stanniol-pakkerne i en bradepande og fyld lidt vand ved
- bag ved 200° i ca. 10 min.

Blommechutney og bagte juleæbler

Blommer, løg og timian sauteres i lidt olie og koges ind med eddike og sukker til marmeladelignende konsistens. Snit æblerne rundt langs midten helt ind til kernehuset. Læg en klat smør på toppen, sigt med flormelis og bag i ovnen ved 200 grader i 10 min.

Kokketip
Mange har sikkert nydt Pigeonæbler i juledagene sammen med valnødder. Brug dem i nytårsmenuen.
Foie gras kan erstattes med f.eks. gorgonzola, artiskok eller svampe.
Foie gras skal ordnes, fordi der løber en masse
blodkar i den. De kan nemt pilles ud. Mariner ved at
stænke med lidt cognac og krydr med salt, peber og
sukker.

Læs også: Nytårs cocktails til den perfekte fest - få drinks opskrifterne her

Oksemørbrad med svampetortilla

400 g afpudset oksemørbrad
150 g Karl Johan-svampe
4 æg
1 fed hvidløg
Lidt timian
4 skiver trøffel
Evt. marineret artiskok, friske krydderurter og oliven til pynt.
Oksemørbraden afpudses, skæres i to stykker og grilles. Anret på et fad.

Svampetortilla

Karl Johan-svampene ristes med hvidløg og timian og krydres med salt og peber, til de er stegt gyldne. Æggene piskes og hældes over panden. Skiver af trøfler lægges på toppen, hvorefter panden med retten sættes i ovnen ved 170º og bages i ca. 10 min. Server straks!

Kokketip
2006 har været et ekstremt godt Karl Johan-år. De har næsten været lige så billige som champignon, og mange har sikkert syltet eller frosset dem. De er svampenes Rolls-Royce!
Køb de marinerede artiskokker - at lave dem selv er et stort projekt. Desuden er artiskokkerne, vi kan få herhjemme, ikke så gode som i de varme lande. Når man serverer mange retter, kan man ikke have syv slags garniture til sin hovedret. Det skal være enkelt
og nemt.

Lav Caroline Flemmings festmenu - Få opskrifterne her

Is surprice (is i marengs)

Bisquitbunde

10 æg
250 g sigtet mel
250 g sukker
Evt. 1 vaniljestang
Æggene piskes lette og luftige. Drys sukkeret i under piskning, og pisk massen fast. Det sigtede mel vendes forsigtigt i æggemassen lidt ad gangen, så det ikke klumper.
Bisquitmassen fyldes i to smurte, melede 24 cm springforme og bages i ovnen ved 180 grader i ca. 35 minutter. Derefter vendes de straks ud på en sukkerstrøet plade og afkøles.
Massen kan alternativt fordeles på 6-8 stykker pergament og bages som enkeltbunde.

Is

2 dl æggeblomme200 g sukker
1 l piskefløde
100 g smeltet chokolade
Pisk æggeblommer, smeltet chokolade og sukker sammen til en luftig masse. Pisk fløden og vend den forsigtigt i. Fyld massen i en form, som stilles i fryseren i minimum 6 timer.

Marengs

1 dl æggehvider
½ kg flormelis
Lidt eddike eller
citronsaft
Æggehvider, eddike/citronsaft og flormelis piskes sammen til en stiv masse.
Udskær bisquitbunden i cirkler (diameter ca. 10 cm - brug evt. et stort glas) og læg dem i et ovnfast fad. Smør evt. bisquitbunden med marmelade og stænk med likør eller dæk bunden med friske og syltede frugter, skåret i passende stykker og evt. marineret i likør.
Dæk frugterne med en kugle is. Smør herefter et tykt lag marengs (ca. 1½ cm) over hele fladen med en palet. Isen skal være helt dækket. Drys med flormelis og bag desserten gylden i ovnen ved 250º i ca. 3 min.
Få flere opskrifter til en lækker festmiddag her

Kokketip
En smule eddike eller citronsaft i marengsen giver
en sejere marengs. Hvis du laver desserten på én gang, kan du bruge æggeblommerne til isen og æggehviderne til marengs. Du kan sagtens købe gode lagkagebunde hos bageren og en god chokoladeis.

Læs også