Træning og kost

Kvindeløb: 3 hurtige til Slagelse-borgmester Lis Tribler

27. maj 2013
Af redaktionen 05/27/2013 - 11:15
På tirsdag den 28. maj stiller borgmester Lis Tribler til start ved FEMINAs Kvindeløb i Slagelse, hvor tusindvis af kvinder i deltager i årets store løbefest. Læs her, hvordan borgmesteren får en travl politiker-karriere til at hænge sammen med et sundt liv, og hvad hendes bedste sundhedstip er

Hvad indebærer et sundt liv for dig i din hverdag?

Jeg har mange møder, og hvis jeg kan tage cyklen fra det ene møde til det andet, så gør jeg det. Ellers er havearbejde en udmærket motionsform for mig. Lige nu træner jeg til at være med i Team Rynkebys tur til Paris. Jeg skal cykle 2500 km inden vi tager af sted, og jeg er halvvejs.

Læs også: 3 hurtige til Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard

Hvor drømmer du om at gøre en forskel for andre mennesker?

Mit mål som borgmester er at øge folks livskvalitet, især hos dem, der ikke har så mange ressourcer. Der er stor ulighed i sundhed. Jo fattigere du er, jo kortere lever du, og jo mere syg er du. Sund mad og motion er mest for middelklassen og opefter. Det vil jeg gerne lave om på. I Slagelse Kommune har en af mine mærkesager været at indføre breddeidræt på skoler og i børnehaver. Når man sætter ind over for børn og unge, batter det virkelig noget på den lange bane.

Hvad er dit bedste sundheds-/motionstip?

Træn sammen med andre. Så er der større chance for, at man får det gjort. Og desuden er det sjovere.

Læs også: 3 hurtige til Københavns overborgmester Frank Jensen