Hvorfor bliver vi overvægtige?

På nogle områder er det gået fremad med folkesundheden. Der bliver stadig færre rygere, flere og flere dyrker motion, alkoholforbruget holder sig nogenlunde konstant - dog med pil opad for de unges vedkommende. Antallet af mennesker med helbredstruende overvægt er derimod fordoblet inden for de seneste 10-15 år. Et af de mange spørgsmål, som trænger sig på, er, om der ligger psykiske problemer bag fedme eller ej. Forskernes svar er et klart og tydelig: Ja OG nej! Det afgørende er, hvordan fedmen er opstået. Mange overvægtige lider af ukontrolleret spisning, det såkaldte BED (binge eating disorder) eller "ædeflip". Personer med denne diagnose kan sagtens kontrollere deres spisning i hverdagen. De holder sig tilbage, når de spiser sammen med andre, og virker i det hele taget normalt spisende. Men når de er alene, bryder de indre dæmninger sammen, og så spiser de igennem. Mange tvinger sig selv til at kaste op eller bruger afføringsmidler for ikke at tage på i vægt.

Mad som selvmedicinering
En række internationale forsøg har prøvet at klarlægge baggrundene for, hvorfor så mange er overvægtige. Om der findes forskellige typer af overvægt, og om der eventuelt ligger psykiske faktorer til grund. Robert Cloninger, kendt amerikansk personlighedsforsker, undersøgte sammen med to kollegaer en meget stor gruppe personer og inddelte dem i tre grupper:

1) Overvægtige, som led af BED.
2) "Almindelige" overvægtige.
3) En kontrolgruppe bestående af normalvægtige.

Svaret var overvældende klart: Der var en meget stor psykisk forskel på de to grupper af overvægtige. Gruppe 1 havde særligt følgende karakteristika:

l Hyppige angstproblemer, pludselige panikanfald og langvarige, kroniske bekymringer.
l Igangværende og tidligere perioder med depression og selvmordsforsøg.
l Manglende vilje og evne til at udholde negative følelser (f.eks. sult) og i kortere eller længere perioder tab af selvkontrol.

Læs også: Slank taljen og hold på brysterne

Forud for ædeflippene var gået en periode med vrede. Forskerne konkluderede, at dette måske skyldtes, at spisningen var en form for selvmedicinering, hvor man søger at dæmpe/belønne sig selv med masser af mad.
Rent psykisk kunne der ikke konstateres nogen forskel på de overvægtige, som ikke led af "ædeflip" og den normalvægtige kontrolgruppe. Disse personer havde måske uheldige spise- og motionsvaner, uden at følelsesmæssige faktorer var indblandet.

Differentiér behandlingen
Undersøgelserne peger på, at behandlingen af overvægtige personer bør nuanceres, således at overvægtige, som ikke lider af overspisning, i højere grad kun skal vejledes med hensyn til kost og motion. Man skal i langt højere grad flytte det ensidige fokus fra det rene BMI-tal og i stedet anlægge en helhedsbetragtning på personens generelle livsenergi, herunder kost- og motionsvaner. Hvis de er i orden, betyder overvægt langt mindre, end man tidligere har troet. Opmærksomheden bør i stedet rettes mod overvægtige, som viser tegn på tristhed og isolation, og som kæmper en fortvivlet kamp for at udholde sig selv og tilværelsen.

Læs også: Smuk, sund og slank(ere) på 5 uger - få kost- og træningsplanen her