Hvad kan Feng Shui lære dig?
foto: All Over
Feng Shui er en ca. 4000 år gammel kinesisk filosofi. Du har sikkert læst om den i bladene, og set billeder af frøer, drager, og andre mere mystiske figurer, og tænkt: "Aldrig i livet om jeg vil have sådan nogle grimme figurer i mit hjem".
OM KAMILLE SOMMER
Kamille Carrinah Sommer er uddannet oprydningskonsulent og Feng Shui konsulent, og arbejder professionelt med oprydning som sin niche. Hun skriver hver onsdag hér på Oestrogen.dk
Se mere på hendes hjemmeside: Oprydningskonsulenten.dk
Det kan jeg godt forstå. Jeg har det på nøjagtig samme måde. I mit hjem er der kun de ting jeg kan lide, og dem som repræsenterer den person jeg er. Jeg er dansker og ikke kineser.
Dog må vi aldrig undervurdere filosofien, for Feng Shui har utroligt mange guldkorn at byde på, og hvis du skærer den kinesiske kulturarv fra, er der masser af visdom at hente. Faktisk vil jeg vove den påstand at du kan ændre dit liv med den, hvis du ønsker det. Det har jeg selv gjort.
Hvad er det der Feng Shui for noget?
Feng Shui går kort fortalt ud på at indrette dit hjem efter bestemte metoder og principper. Der kigges bl.a. på den måde dine møbler er placeret, dine farver i hjemmet, og hvordan du bliver påvirket af kompasretningerne.
Det er f.eks. ikke ligegyldigt hvor du sidder og arbejder i dit hjem, eller hvilket rum du sover i.
Selv siden tidernes morgen i Danmark, har folk brugt kompasretningerne. Det er ikke lige meget hvor du sår din afgrøde, eller hvordan du bygger dit hus. F.eks. var det meget vigtigt at spisekammeret blev bygget mod nord, som er det koldeste område. Det ville aldrig give mening at bygge det i syd.
Kineserne har brugt rigtig mange år på at studere landskabet, kompasretningerne og selve hjemmet. Det er deres viden der i dag gør gavn over hele verdenen. I Kina og Japan er det utænkeligt at bygge noget, hvis ikke der har været en Feng Shui mester inde over. Resten af verdenen er så småt begyndt at følge med. I England er f.eks." British Airways" og "The Bodyshop" indrettet efter Feng Shui principperne. Dog er principperne gjort mere vestlige, så de passer hertil.
Du kan ikke lave Feng Shui, der virker, hvis du ikke rydder op
Hvis ikke du rydder op virker dine tiltag med Feng Shui ikke optimalt. Ifølge kineserne er alt energi. Der er både god energi og knap så god energi. Du kan nok godt selv gætte hvilken en af energiformerne rod kommer under.
At rydde op giver klarhed i hjernen. Jo mere du slipper dine ting, jo mere ro får du i sjælen.
Fem hurtige Feng Shui oprydningsråd:
1. Opbevar ALDRIG rod ovenpå skabe. Især tunge ting, er virkelig et no-go.
2. Opbevar ALDRIG rod under din seng. Energien skal kunne cirkulere frit.
3. Undgå ting bagved dørene. Dørene skal kunne åbnes helt.
4. Sørg for ikke at have for mange ting samlet, da det forvirrer dit blik. Overskuelighed giver ro i sindet.
5. Vasketøjskurve i soveværelser er en meget dårlig idé. Hvis du ikke har andre muligheder, så sørg for at den er inde i et skab.
LÆS OGSÅ: Feng Shui: Lever du i fortiden?
HUSK:Find lykken i de norske fjelde
LIGE NU I SHOPPENFind kærligheden på 6 måneder med Feng Shui, 150 kr
Se mere her