Træning og kost

8. december: Grønt stenalderbrød

af Tatjana Albinus 8. december 2014
Brød kan være noget af det sværeste at undvære, når man omlægger kosten til low carb eller LCHF. Her er stenalderbrødet et godt alternativ til julefrokostbordet.

Grønt stenalderbrød (et lille brød)

Har du ingen foodprocessor, kan nødder og kerne males til mel i en kaffemølle eller en god blender. Alternativt kan de hakkes fint.   Ingredienser 2 dl hørfrø malet til mel 1 dl solsikkekerner malet til mel 1 dl valnødder malet til mel 1 dl Fiberhusk 1 dl græskarkerner 1 dl solsikkekerner 2 dl sesamfrø 3 tsk. havsalt 2 dl revet squash ½ dl olivenolie 5 store æg   Alle ingredienserne blandes til en fast masse.  Hvis den er for tør, tilsættes ekstra olie eller yderligere et æg.  Dejen presses i en lille brødform beklædt med bagepapir og bages 1 time ved 160 grader. Brødet kan holde sig 3-4 dage i køleskab og er også fryseegnet.   Opskriften er udarbejdet af Tatjana Albinus www.lowcarb.dk    I morgen får du opskriften på blød nougat  

 

 

 

Opskriften er fra bogen Familiens low carb favoritter, der indeholder hele familiens livretter i sundere udgaver. Lån bogen på biblioteket, eller køb den hos din (net)boghandler.

 

 

 

*Fiberhusk er et fiberprodukt, der giver saftighed og luftighed til glutenfrit bagværk. Det kan købes i Matas, Helsekosten eller større supermarkeder.