Sundhed

Min veninde kan ikke lide min søn

af Ulla Nielsen 28. april 2014
foto: Pantherstock
Vores søn er fireethalvt. Vi har et vennepar, som vi tit er sammen med, og de har en datter, som kun er fem uger yngre end vores dreng. Vi holdt

Vores søn er fireethalvt. Vi har et vennepar, som vi tit er sammen med, og de har en datter, som kun er fem uger yngre end vores dreng. Vi holdt barsel sammen, og børnene har altid været sammen. Vi har alle i sjov kaldt dem kærester, siden de var helt små. Så nu er Mads ihvertfald ikke i tvivl om, at de er kærester, og de er glade for hinanden og leger godt sammen. De slås selvfølgelig også ind imellem.Jeg har det sidste halve år kunnet mærke, at min veninde ikke kan lide min søn. Vi har altid hjulpet hinanden med børnene og bare vasket hænder på alle, givet mad og leget uanset, hvis der var hvis børn. Men specielt har hun holdt Mads ud fra sig i strakt arm - og han får altid skylden, når der er lidt konflikter, eller der sker noget i børneflokken. Begge deres piger er i mine øjne lidt hysteriske og har fundet ud af, at deres far kommer stormende, når de græder og siger "det var Mads". Ofte er det bare standardsvaret, selvom det klart ikke er ham.Læs også: Min søn bliver bidtFor nylig kom det så frem, at min veninde gerne vil have, at Mads holder op med at omtale hendes datter som sin kæreste. Der havde været en episode i børnehaven, hvor hendes datter ville lege med en anden dreng, og Mads havde holdt hende i armen og sagt: "Det er min kæreste". Min veninde frygter, at Mads afholder hendes datter fra at lege med andre. Så han skal holde op med at betragte Sille som sin kæreste. Det kan i sidste ende koste os vores venskab, for hende og manden var ved at brække sig over det, når Mads kalder Sille for "min kæreste".Ok, fint nok, hvis hun har et problem. Det skal der naturligvis laves om på. Det har mit hoved godt hørt. Men mit hjerte har også hørt, at min søn er ond, at hun ikke kan tåle ham og ikke vil kunne det fremover. Hun benægtede det heller ikke, da jeg påpegede, at jeg følte, hun ikke kunne lide Mads, og at hun havde afvist ham hele sommeren.Er det mig, der er blind for, at min søn er besidderisk, ond, jaloux og voldelig? Eller er der en forklaring på hans opførsel over for Sille?Én ting er mine sårede følelser og kritikken af mig, men hvordan får jeg sagt til Mads, at han ikke længere må kalde Sille for sin kæreste? Jeg ved, han bliver ulykkelig og vil spørge hvorfor. Og hvordan kommer jeg ud over, at min veninde ser min søn som en dum, ond og irriterende dreng, hun ikke har lyst til at være sammen med? Det er ikke et spørgsmål om, hvem der har ret - problemet skal løses, men hvordan?SusanneBestemmer dit barn lidt for meget? Læs ekspertens svarKære SusanneSelvfølgelig bliver du ulykkelig over, at det, du har betragtet som en ganske særlig relation mellem børn, måske ikke opfattes sådan af din veninde. Der opstår et problem med hensyn til venskab både for dig og for ham.Jeg tror, det kan være en god idé med en snak de voksne imellem, for det er jo ærgerligt at miste venner på grund af en sådan uoverensstemmelse. Måske har din veninde ubevidst lagt afstand til din søn, fordi hun vil kærestebegrebet til livs og ikke har kunnet få det sagt. Måske ser du problemerne som større, end de er, fordi du bliver ked af det på din søns vegne.Jeg må indrømme, at jeg heller ikke er begejstret, når voksne gør børn til kærester. Jeg opfatter, at børn gennem barndommen har venskaber - få varer ved, de fleste ændres, når børnene skifter mellem vuggestue, børnehave, skole og fritidsordning. Børn skal lære at forholde sig til det. Det betyder jo ikke, at man mister den anden. Gode venskaber ændrer karakter for eksempel til kammeratskaber. Og jeg synes, du skal forklare din søn, at han ikke skal kalde Sille for sin kæreste, for kærester er faktisk noget, man er som voksne, og det betyder, at man er særligt bundet til én bestemt. Han og Sille er gode venner, men børn har flere venner og leger med hinanden på skift og efter interesse. Forklar ham, at det betyder, at både han og Sille kan og skal lege med de børn, de har lyst til. Han har ikke nogen særlig forpligtelse i forhold til Sille, og hun har det ikke i forhold til ham. Sig til ham, at de er gode venner, og at det har betydning, fordi de har kendt hinanden, fra de blev født, så selv om man ikke er sammen hele tiden, så ved man, at man har hinanden som ven.Jeg tror ikke, problemet handler om besiddertrang, vold og jalousi, men om at give din dreng en fornuftig anvisning på hvordan han skal forstå situationen. Når forholdet mellem børnene ændres, kan man håbe, at der igen vil blive plads til hinandens børn i de voksnes venskabskreds.Min søn vågner altid om natten, hvad gør jeg?