Min søn er lidt forsagt

Min søn er lidt forsagt
Jeg kunne godt tænke mig et råd om min dreng på fem år. Han holder meget af sin børnehave og leger med en masse forskellige, både piger og drenge. Men når de laver noget fælles, fx sanglege eller slår katten af tønden, så vil han simpelt hen ikke deltage. De tvinger ham så ikke til at være med, men lader ham se på. Han er ikke den eneste, som har det på den måde. Når jeg forsøger at tage det op med ham herhjemme, dog uden at gøre nogen sag ud af det, så fornemmer jeg, at han er bange for, at de andre børn griner af ham. Han er bogligt meget godt med og har ikke noget imod at stille sig op hjemme i de vante omgivelser og sige fjollede ting. Han vil bare ikke gøre det samme i en forsamling. Og det er jo også svært for ham, hvis det er hans personlighed at være sådan.
Jeg har boet alene med ham i tre år, men han har et meget godt forhold til sin far, som han ser flere gange om ugen. Og det skal lige siges, at jeg ikke griner af ham, når han gør noget fjollet, men vi griner sammen, når vi fjoller. Er der noget, jeg kan gøre, for at hjælpe ham til at blive lidt mere robust, så han tør kaste sig ud i det ukendte?
Pia

Kære Pia
Du sætter spørgsmålstegn ved det problematiske i, at din dreng ikke deltager i fælles planlagte og strukturerede aktiviteter i børnehaven. Jeg synes, at det kan være et positivt træk at udvise sund skepsis over for det ukendte.
Ud fra din beskrivelse virker det som om, din søn er en glad og velfungerende dreng. Han er glad for sin børnehave, har venner, leger og udfolder sig. Han har støtte fra både mor og far. Trods det er du bekymret, naturligt nok, for alle forældre vil gerne have, at deres børn deltager i de aktiviteter, der etableres for og med dem.
Du skal vide, at en del børn reagerer ligesom din søn. De vil gerne have en klar fornemmelse af de krav, der bliver stillet i bestemte situationer, så de kan danne sig et overblik over, om de kan leve op til kravene eller ej. Jeg tror, disse børn skal have lov til at se på. De er med, selvom det er på sidelinjen. Når din dreng er parat, skal han nok gå ind i aktiviteterne og deltage - for nogle børn sker det først et stykke ind i skolealderen.
Du kan støtte ham i processen, dels ved at acceptere, at sådan har han det, og dels ved at udfordre ham med små opgaver, der ligner det, han tager afstand fra. Sådan kan han blive tryg ved situationer, der indeholder definerede krav, og samtidig lære, at det er naturligt, at han ikke kan eller ved alt fra starten, at det kræver øvelse, og at det er naturligt at begå fejl.
Susse Stuhr,p ædagogisk konsulent

Læs også:
Forskræmt søn
Pjevset søn