Stress: Her er faresignalerne, du skal være opmærksom på
Stress

Stress: Her er faresignalerne, du skal tage alvorligt

af Charlotte Kobberøe Fink og Emilie Søndergaard Christiansen 17. juli 2021
Udgivet første gang 17. juli 2017. Foto: Shutterstock
Stress er virkeligheden for alt for mange danskere, og bliver man ramt af stress, er det vigtigt, at man får hjælp hurtigst muligt. Derfor er det rigtig godt at være opmærksom på faresignalerne.

Det kan umiddelbart føles som et lyn fra en klar himmel, når man bliver ramt af stress.

Pludselig kan de allermest almindelige arbejdsopgaver eller helt basale hverdagsting føles uoverskuelige.

Måske bliver man også sygemeldt for en kortere eller længere periode. Men faktisk er der ofte en række ting, der begynder at ændre sig i perioden op til, at man bliver ramt af stress.

Ved at kende nogle af faresignalerne er det både muligt at få hjælp hurtigt og tage en række hensyn til, at stressen ikke udvikler sig yderligere.

Stress, hvad er det?

Mange mennesker vil højest sandsynligt i løbet af deres liv komme til at sige sætningen: ”Jeg er stresset”.

I langt de fleste tilfælde betyder det blot, at vi har travlt, og måske også mere travlt end vi bryder os om.

Men at man har travlt betyder ikke, at man har stress.

Når man taler om stress, kan man opdele det i to kategorier. Kortvarig stress og langvarig stress ifølge Sundhedsstyrelsen.   

Kortvarig stress er noget, vi alle kan opleve, når vi står over for større udfordringer i vores liv.

Denne type stress medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, der skærper opmærksomheden og gør os parate til at yde vores bedste.

Situationer, hvor man kan opleve kortvarig stress, kan bl.a. være i eksamenssituationer, konfliktsituationer, ved deadlines på arbejdet og ved sportspræstationer.

Kortvarig stress

Kortvarig stress er noget, vi alle vil komme til at opleve i løbet af livet, og faktisk vil den kortvarige stress i langt de fleste tilfælde være god for os.

Når udfordringerne, man har stået overfor, er overstået, er det dog vigtigt, at ens krop får ro og tid til at genopbygge sine ressourcer, så man ikke ender med at udvikle langvarig stress.

For selvom kortvarig stress som regel både øger koncentration og fokus, indlæringsevne og hukommelse og samtidigt skærper opmærksomheden, kan kortvarig stress også give forvirring, angst og handlingslammelse.

Ens hjerte banker hurtigere, puls og blodtryk stiger.

Derfor er det så vigtigt at finde en balance mellem kortvarig stress og hvile, så man hurtigt kommer ovenpå igen.

Langvarig stress

Hvis man glemmer at få hvilet og lade kroppen genoplade dens ressourcer, kan man udvikle langvarig stress, som er en tilstand af vedvarende anspændthed og ulyst.

Langvarig stress vil sige uger eller måneder alt efter, hvor kraftig belastningen er, og hvor meget støtte man får fra sine omgivelser.

Langvarig stress opstår, når der er ubalance mellem de udfordringer, man står overfor og ens muligheder for at håndtere dem.

Bl.a. kan årsagerne til langvarig stress være alvorlige begivenheder i ens liv, belastninger på arbejdet eller i privatlivet eller manglende fritid og hvile.

Som oftest opstår langvarig stress, når man er belastet på flere af disse områder samtidigt.

Med tiden vil langvarig stress slide på både ens krop og sind, så man både vil ende med at fungere og præstere dårligere end ellers.

Fordi langvarig stress er en uhensigtsmæssig tilstand, øger det med tiden risikoen for at forværre eller udvikle alvorlige sygdomme ifølge Sundhed.dk.

Det kan være hjerte- karsygdomme, depression, ulykker og kroniske lidelser f.eks. overfølsomhedssygdomme, type 2-diabetes og smertetilstande.

Derfor er det vigtigt at gøre noget ved sin stress, inden det går galt.

Hvad er symptomerne på stress?

Langvarig stress viser sig som regel ved et eller flere symptomer, bl.a. søvnproblemer, træthed, svingende koncentration, irritabilitet, angst og dårligt humør.

Det er ubehageligt at være ramt af langvarig stress, og personer, der har oplevet det, fortæller, at ens tilværelse bliver et spørgsmål om at holde ud og ikke tænke for meget.

Fysiske symptomer på stress

  • Hovedpine.
  • Indre uro.
  • Svimmelhed.
  • Søvnproblemer (for meget søvn eller for lidt søvn).
  • Hjertebanken.
  • Muskelspændinger.
  • Udmattethed.
  • Infektioner.
  • Hudproblemer.
  • Manglende appetit eller stor lyst til sød eller salt mad.

Kilde: Falck 

Rigtig mange får ikke stoppet op i tide til at se faresignalerne, og derfor får de ikke sagt fra i tide.

Derfor er det vigtigt at kende symptomerne på stress, og hvordan ens egen krop reagerer, så man kan tage faresignalerne alvorligt.

Hvis en af dine nærmeste fortæller, at du virker stresset, kan det være en rigtig god idé at tage det seriøst, ligesom det også er vigtigt, at man selv, får det sagt, hvis en af ens nærmeste viser tegn på stress.

Ofte kan ens familie og ens nærmeste være bedre end en selv til at vurdere, om man er stresset.

Andre symptomer på stress

  • Øget brug af kaffe, cigaretter, alkohol og stoffer.
  • Øget brug af medicin.
  • Travlhed.
  • Konfliktopsøgende.
  • Vredesudbrud.
  • Gråd – let til tårer.
  • Undgår andre/isolation.
  • Koncentrationsbesvær.
  • Manglende humor.
  • Hukommelsessvigt.
  • Negative tanker.
  • Irritabilitet.
  • Sørgmodighed.
  • Depression.
  • Følelse af tomhed eller følelsesløshed.

Kilde: Falck 

Det er forskelligt, hvordan vi hver især reagerer på stress, ligesom man ikke behøver at have hvert eneste af de beskrevne symptomer for at være ramt af stress.

Hvad skal man gøre, hvis man mistænker at have stress?

Først og fremmest er det vigtigt at finde ud af, om ens symptomer skyldes stress eller noget andet. Ens læge kan hjælpe med at få styr på situationen.

Hvis man er i tvivl, kan man også tage denne test fra Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Her kan man gennem forskellige spørgsmål om sine symptomer få et klarere billede af, om symptomerne passer på stress.

Hvis man får en score på over 17, er det vigtigt, at man opsøger sin egen læge, der kan hjælpe en videre i forløbet og rådgive om, hvad der er det mest hensigtsmæssige i situationen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad kan man selv gøre?

  • Planlæg både dit arbejde og fritid. Brug hjælpemidler, der passer dig bedst – fx huskelister.
  • Lav en prioritering af de krav og opgaver, du står overfor. Kommuniker til din chef, familie, kollegaer eller venner om dine prioriteter, så de ved, hvad de kan forvente.
  • Stil ikke for store krav til dig selv – hverken til hvad du skal kunne, eller hvor hurtigt du skal komme dig over din stress. Sæt delmål og hold fokus på det nærmeste mål forude.
  • Tal med de mennesker du har tillid til. Fortæl dem ærligt hvad der foregår, og hvordan de kan hjælpe dig bedst muligt.
  • Find åndehuller, hvor du kan optanke energi. Det kan være en bestemt ting eller en bestemt person, der giver dig energi.
  • Bed om hjælp fra din chef, kollegaer, venner og familie. Jo før du gør noget ved din stress, jo hurtigere kan du komme stressen til livs.
  • Giv dig selv lov til at sige nej til arrangementer eller aftaler. Også ting du føler, du ”bør” deltage i både arbejdsmæssigt og privat.

Kilde: Falck

Derudover kan det være en fordel at få identificeret årsagerne til, at man er blevet stresset. Er der problemer på arbejdet? Eller derhjemme? Eller er der generelt for meget at se til i hverdagen?

Disse spørgsmål kan lægen også hjælpe med at finde svar på. Hvis der er tale om langvarig stress, kan samtaler hos en psykolog eller stressbehandlingsinstitution måske hjælpe.

Det vigtigste er dog at få ændret på det, der belaster en.

Hvad er årsagerne til stress?

Når man udvikler langvarig stress, oplever man, at der ikke er balance mellem udfordringer, man står over for, og ens muligheder for at håndtere udfordringerne.

Alvorlige situationer som dødsfald, sygdom eller fyring kan være startskuddet til langvarig stress, men også længere tids belastning og en hårdt presset hverdag kan give stress.

I nogle tilfælde kan samfundsbegivenheder som krig, natur- eller miljøkatastrofer også føre til, at en hel befolkning udvikler stress.

Tit vil man opleve, at flere af livsområder er belastet på samme tid.

Når man oplever livsbegivenheder og kriser, der medfører akut stress, vil man i mange tilfælde opleve at kunne klare sig igennem sådan en periode ved hjælpe af sit sociale netværk, skriver Sundhedsstyrelsen.

I andre tilfælde vil det ikke være nok med støtte fra sit netværk, og derfor udvikler man langvarig stress, hvor der er brug for professionel hjælp til at komme videre.

Udover at livsbegivenheder og kriser kan føre til langvarig stress, kan man også udvikle stress på grund af sit arbejde.

Undersøgelser viser, at der faktisk findes seks faktorer, der går igen i et psykisk dårligt arbejdsmiljø, der fremmer langvarig stress.

Det er lav indflydelse på egen arbejdssituation, følelse af meningsløshed, følelse af uforudsigelighed, dårlig social støtte fra ledere og kollegaer, manglende anerkendelse og belønning i forhold til indsatsen og for høje eller for lave krav.

Vold og mobning, fysiske arbejdsforhold med kulde, støj, dårligt indeklima, akkord- og skiftehold og grænseløst arbejde, der breder sig ind i fritiden og aldrig giver en mulighed for at holde fri, kan også føre til, at man udvikler langvarig stress.

Når det kommer til at udvikle stress i privatlivet, ved man endnu ikke så meget om, hvilke faktorer der bidrager til dette.

Man ved dog, at forhold, som man ved er belastende i arbejdslivet, også nogle gange ses i privat- og fritidslivet.

Det kan være for høje krav til materielle forhold, omfanget af fritidsaktiviteter, husholdningsarbejde eller sociale aktiviteter – eller det modsatte, nemlig mangel på ressourcer, aktiviteter og indhold i dagligdagen.

Det kan også være dårlig social støtte, manglende anerkendelse og mange konflikter, overforbrug af internet, mobil, e-mail og tv eller uklare grænser mellem arbejde og fritid.

Hvordan er udsigterne til fremtiden efter stress?

Fremtidsudsigterne, efter at have været ramt af langvarig stress, er lyse.

I og med at stress ikke er en kronisk tilstand og dermed noget, man kommer over ved at tage hånd om sin situation, er der også god mulighed for at komme stærkt ud på den anden side.

Ved at ændre sin situation så belastningerne mindskes, vil symptomerne stille og roligt forsvinde. Rigtig mange bliver faktisk klogere på sig selv og de faktorer, der medfører stress under sådan et forløb.

Nogle vil komme til at føle, at de kommer styrket ud af deres stressforløb, og mange vil opleve, at de bliver i stand til meget hurtigere at reagere på belastninger, så de ikke får så alvorlige konsekvenser igen.

En svær og langvarig stressbelastning kan dog hos nogle medføre blivende psykiske problemer, skriver Netdoktor.dk.